Trentemøller har spillet for fulde huse i 48 byer i 19 lande på sin turne. Nu kommer han til Aarhus. Foto: VoxHall
Trentemøller har spillet for fulde huse i 48 byer i 19 lande på sin turne. Nu kommer han til Aarhus. Foto: VoxHall
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Elektronisk koncert: Trentemøller er nu nået til Aarhus

Af Bente Tahmasbi Hansen

Når Trentemøller går på scenen på VoxHall i Aarhus 19. august, er det koncert nummer 48 på hans tour. Den har strakt sig over 19 lande, og alle steder har der været udsolgt.

På scenen medbringer Anders Trentemøller et fem mand stort band, som han har spillet sammen med til mere end 300 koncerter over hele verden.

Trentemøllers nye album, Fixion, er især drevet af produceren og multikunstnerens passion for at eksperimentere og for ubesværet at lade sig inspirere af påvirkninger og forskellige genrer – men samtidig forbliver albummet tro mod Trentemøllers unikke og nogle gange udfordrende tonesprog.

Fra kaskader af minimalistiske synth-landskaber til pumpende elektro-punk, og stadig er hvert eneste spor på Fixion bundet sammen af en eftertænksom, melodisk kompleksitet.

Denne aften på VoxHall optræder desuden tre andre elektro og punk-musikere. Nemlig danske Tom And His Computer, Roxy Jules og italienske Matteo Vallicelli.

Publiceret: 13. August 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
ANNONCER
Se flere