Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Efter to års søgen: Gorm’s Pizza åbner i Aarhus

Gourmetpizzakæden åbner i restaurant SåRT's lokaler i Jægergårdsgade i det tidlige forår

Fakta:

Gorm's Pizza har siden den første restaurant åbnede i Magstræde i 2008 åbnet syv spisesteder, senest i Tivoli Food Hall. Udover de otte danske restauranter har Gorm's Pizza også to filialer i Japan. Planen er at åbne flere restauranter i Jylland, ligesom der drømmes om flere Gorm's Pizza i udlandet.

Mandag meldte restaurant SåRT i Jægergårdsgade ud, at man efter halvandet år søger nye udfordringer og lukker restauranten 23. december. 

Lokalerne på den attraktive adresse får dog ikke lov at stå tomme længe, for inden længe rykker Gorm Wiswehs pizzakæde, Gorm's Pizza, ind og er klar til åbning i det tidlige forår.

Det oplyser kæden i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Restaurant SåRT i Jægergårdsgade lukker

Gorm's Pizza har gennem knapt to år ledt med lys og lygte efter egnede lokaler på en central adresse i Aarhus. Langt om længe lykkedes det så at lande en aftale om lokalerne i Jægergårdsgade.

"Aarhus er jo blomstret kolossalt op de seneste fem-ti år, når det gælder udvalget og kvaliteten af kulinariske oplevelser, så alle restauratører vil til Aarhus. Det gælder også os, og derfor er vi nu utroligt glade for, at det er endelig lykkedes at få fingrene i lokalerne på Jægergårdsgade. Jeg tror, vores tålmodighed betaler sig, for det er en super placering i en gade, der har masser af liv og et stort udvalg af caféer og restauranter," siger Kim Keller, der er en af stifterne af Gorm's Pizza og ansvarlig for etablering af nye restauranter.

LÆS OGSÅ: Kæmpe ambitioner hos ny pizzarestaurant: Vil lave pizza i europæisk topklasse

Sidste år åbnede Gorm's Pizza i Odense. Kæden forventer at kunne åbne Aarhus-restauranten i februar eller marts 2018 og har blandt andet ideer om at lave særlig, lokal pizza, der emmer af Aarhus.

"Vi glæder os rigtigt meget til at kunne byde aarhusianerne på sprøde pizze i en hyggelig restaurant og til at blive en del af det lokale liv i Jægergårdsgade. Selvom vi er en kæde, gør vi enormt meget ud af at forstå, hvem vi er landet hos, og hvordan vi bliver en del af det lokale liv," siger Kim Keller, der forventer, at restauranten får plads til cirka 90 gæster.

dp

Kim Keller, Gorm's Pizza.
Kim Keller, Gorm's Pizza.
Pressefoto

Publiceret: 05. December 2017 10:54

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt