Foto: Mostphotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dumt: 22-årig poserede med våben på Twitter og blev taget med narko

Ung mand fra Aarhus V anholdt i sin lejlighed, hvor der blev fundet hash og kokain

Foretager du dig noget ulovligt, og blærer du dig med det på de sociale medier, så er det næppe studenterhuen, der trykker.

En ung mand på 22 år måtte mandag sande, at et dumt opslag på Twitter var skyld i, at han nu er sigtet for besiddelse af skydevåben og euforiserende stoffer.

Østjyllands Politi blev opmærksom på den 22-årige aarhusianer, da han publicerede et billede på det sociale medie Twitter, hvor han stod med et våben i hånden.

LÆS OGSÅ: Efterforskning af røverier førte til to personer, der allerede var i fængsel

Det fik politiet til at opsøge ham på hans bopæl i Aarhus V mandag. Her fandt betjentene ikke våbnet, men derimod 12,97 gram hash og 1,91 gram kokain.

Dermed blev han ikke kun sigtet for våbenbesiddelse, men også narkobesiddelse.

Politiet vurderer, at den 22-årige ikke har tilknytning til bandemiljøet.

dp

Publiceret: 09. Januar 2018 15:05

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus