Pressefoto: Moesgaard Museum.
Pressefoto: Moesgaard Museum.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dronningen kommer til Aarhus

Dronning Margrethe åbner middelalderudstilling på Moesgaard Museum

Når Moesgaard Museums nye, permanente middelalderudstilling 'Fri os fra det onde' åbner mandag 9. oktober, så er det med et noget fornemt besøg. Ingen ringere end Hendes Majestæt Dronningen vil nemlig åbne udstillingen ved en reception for inviterede gæster.

Udstillingen vil være åben for publikum fra tirsdag 10. oktober. Det oplyser museet i en pressemeddelelse. 

'Fri os fra det onde' følger middelalderens mennesker gennem dåben, jordens skabelse og det kristne dogme, dødssynderne, fristelserne og ind i skærsilden.

LÆS OGSÅ: Om prins Henriks skulptur på havnen: "Den har nogle sjove afrundinger"

I udstillingen vil film, animationer og udstillede skibsfund fortælle den dramatiske historie om den kristne Sigrid og hendes søn Henriks flugt fra det hedenske fyrstedømme og borgen Mecklenborg til Danmark, og senere Henriks istandsættelse af flåden på Falster og den dramatiske generobring af hans mødrende land i 1093, lyder det i pressemeddelelsen fra Moesgaard Museum. 

Middelalderudstillingen fuldender opbygningen af Moesgaard Museums permanente udstillinger om oldtid og middelalder, hvoraf de første om bronzealderen, jernalderen og vikingetiden blev åbnet i forbindelse med indvielsen af museets nye udstillingsbygning i oktober 2014.  Det seneste udstillingsafsnit – om stenalderen – blev taget i brug af publikum i oktober sidste år, og alle udstillingerne er blevet indviet af Dronningen, der er protektor for Moesgaard Museum.

 

jwh. 

Publiceret: 29. September 2017 13:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere