Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dolce Vita uddeler gratis is på fredag

15. marts er der gratis i på Kridthøj Torvet i Højbjerg så længe lager haves

Når Dolce Vita onsdag den 15. marts slår dørene op for deres nye isbar på Kridthøj Torvet i Højbjerg, bliver det med kølediskene bugnende af den velkendte, cremede ’gelato’.

Åbningen markeres med gratis is til alle gæster fredag den 17. marts mellem kl. 12-15, skriver isbaren i en pressemeddelelse.

Med den nye is- og kaffebar håber venetianske Roberto Damo at bringe et stykke af Italien til norden:

”I Sydeuropa spenderer man jo nærmest mere tid på byens fortovscaféer end bag hjemmets fire vægge. Det er den samme følelse vi vil forsøge at skabe på Kridthøj Torvet – et sted der summer af livsglæde, barnelatter og lokal hygge. Et sted man kan mødes på tværs af generationer på sin søndagsudflugt,” fortæller han og fortsætter:

”Men også et lille åndehul i hverdagen, hvor mor og far kan tage sig tid til en kop god, italiensk espresso, mens børnene udvælger weekendens isboks.”  

Ifølge Roberto Damo er opskriften på Dolce Vitas succes foreningen af det bedste fra to verdener: det italienske håndværk og den gode danske mælk.

Højbjerg-filialen er Dolce Vitas fjerde, men trods ekspanderingen har Roberto Damo aldrig gået på kompromis med kvaliteten.

”Isen er ’fatto a mano’. Hver morgen bliver den håndrørt af mig og de andre ismagere. Sådan har det været i alle 15 år vi har lavet is og sådan vil det blive ved med at være uanset hvor mange butikker vi åbner,” fastslår han.   

”Hele staben ser utrolig meget frem til at kunne fylde vitrinerne med farvestrålende bjerge af is, åbne dørene og byde nye og gamle kunder velkommen. Vi har allerede bestilt strålende solskin til på fredag og glæder os til at skyde is-sæsonen i gang med manér,” siger han og smiler.

dp

Publiceret: 13. Marts 2017 10:29
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112