Mathilde Passer glæder sig til at være færdig på skuespilleruddannelsen og komme ud og møde verden. Ud at gå i sin morfars fodspor. Foto: Mai-Britt Jeppesen
Mathilde Passer glæder sig til at være færdig på skuespilleruddannelsen og komme ud og møde verden. Ud at gå i sin morfars fodspor. Foto: Mai-Britt Jeppesen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dirch Passers barnebarn går i morfars fodspor

Om kort tid er Mathilde Passer uddannet skuespiller og går i sin morfars, den folkekære komiker og skuespiller Dirch Passers, fodspor

Af Mai-Britt Jeppesen

Der er kun få dage til premieren på 'Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed', da Århus Onsdag møder 24-årige Mathilde Passer, der er en af de otte afgangselever på Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater. Forestillingen bygger på noveller af den amerikanske kultforfatter Raymond Carver og er elevernes afsluttende; kulminationen på fire års intens skoling.

LÆS OGSÅ: Alvin Olid Bursøe: Underligt at se sig selv nøgen i gadebilledet

“Vi otte på holdet har levet i en form for osteklokke de sidste fire år. Vi er kommet ekstremt tæt på hinanden, og mens jeg ser de andre studerende på skolen som mine venner, betragter jeg holdet her som en slags familie. Som det både er enormt spændende, men også angstprovokerende at skulle fra. Det er lidt som at skulle flytte hjemmefra,” siger Mathilde Passer og guider en lok af det lyse hår på plads bag øret.

“Jeg glæder mig til at komme ud og møde den her verden, det er nu, jeg for alvor skal til at gøre mig nogle erfaringer og dygtiggøre mig. Eller som min morfar engang sagde: “Man lærer at spille indianer på skolen, men så snart man kommer ud i virkeligheden, risikerer man at blive skudt af alle cowboys'ne.” Hun smiler ved tanken om sin morfar. Ligesom rigtig mange har gjort det og stadig gør det af Mathildes morfar; den folkekære, nu afdøde skuespiller og komiker Dirch Passer.

Høje forventninger

Det har langt fra altid været givet, at Mathilde Passer skulle følge i sin morfars fodspor.

“Jeg har altid vidst, jeg gerne ville fortælle historier. Og det gjorde jeg i en lang periode gennem musik. Egentlig troede jeg vel, at jeg skulle være musiker. Men efterhånden som jeg blev ældre, blev jeg opmærksom på, at en rigtig stor del af de mennesker, jeg så op til og beundrede, var skuespillere,” fortæller Mathilde.

Skuespillet trak i hende. Alligevel undveg hun og valgte at prøve kræfter med andre brancher.

“Jeg begyndte på journalistlinjen og gik også i lære som fotograf i en kort periode. Jeg forsøgte mig med alt muligt andet end skuespil. Måske fordi det lå lidt for lige for med mit ophav. Jeg tror jeg tænkte: 'Nej, lad nu bare ham om det!'” Hun trækker på skuldrene.

“Men det er jo ikke sikkert, han havde tænkt det samme,” siger hun så. Med et smil.

LÆS OGSÅ: Olivia Joof: Jeg kæmpede meget imod at blive skuespiller

“Samtidig havde jeg lovet min mor kun at gå ind i faget, hvis jeg ikke kunne lade være. Fordi branchen er benhård. Men uanset hvor mange gange jeg sigtede i andre retninger, endte jeg hele tiden tilbage ved teatret. Jeg kunne IKKE lade være.” Igen ryger skuldrene op om ørene.

Mathilde Passer er bevidst om de forventninger, omverden formentlig vil have til hende.

“Det er kun naturligt, at man drager en parallel til min morfars kunnen på en scene, nu hvor jeg har valgt at blive skuespiller. Men omverdens eventuelle forventninger har ikke som sådan indflydelse på mig. Mit fokus er på at dygtiggøre mig. Og de allerhøjeste forventninger er uden tvivl dem, jeg har til mig selv.

Sammen med sine syv medstuderende på Aarhus Teaters scenekunstuddannelse spiller Mathilde Passer med i afslutningsforestillingen ’Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed’. Foto: Rumle Skafte
Sammen med sine syv medstuderende på Aarhus Teaters scenekunstuddannelse spiller Mathilde Passer med i afslutningsforestillingen ’Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed’. Foto: Rumle Skafte

Selvironi og hårdt arbejde

Mathilde Passer begyndte for alvor at se op til sin morfar som skuespiller, da hun selv begyndte at arbejde som skuespiller.

“Blandt andet kan jeg huske, at jeg en aften for nogen tid siden, tilfældigt zappede forbi et program på tv, hvor Dirch blev interviewet. Her sad jeg med en følelse af, at han virkelig vidste, hvad han talte om, når han fortalte om det at være skuespiller. Jeg blev helt rørt og følte mig enormt stolt over at være gået ind i samme fag som min morfar,” fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Vi skal være bedre til at hylde vores helte

Om få måneder er Mathilde Passer uddannet skuespiller. Og ud over sin 4-årige uddannelse har hun også talent. Alligevel er hun ikke et øjeblik i tvivl om, at hun kan lære noget af sin morfar.

“Min morfar havde en høj grad af selvironi, og så arbejdede han hårdt. Min mor har flere gange fortalt, hvordan han eksperimenterede med at holde en pause lidt længere eller lægge et tryk lidt anderledes. Lige indtil han skulle på scenen, hvor han så arbejdede videre. Det er noget jeg kan bruge og tage med mig. Det handler ikke om mig som skuespiller, men om at jeg stiller mig til rådighed. For mine medspillere og for publikum”.

Den fornemste opgave

Elevernes afgangsforestilling betragtes på mange måder som et udstillingsvindue. Branchefolk kommer og ser forestillingen og vurderer hver af de otte nyudklækkede skuespillere.

“Man kan hurtigt få den tanke, at nu skal jeg præstere og vise, hvor dygtig jeg er. Den tanke er man nødt til at slippe. Jobbet som skuespiller kan hurtigt gå hen og handle om at få jobs. Men min fornemste opgave er at fortælle historier. Det ændrer sig ikke, hvad end det er en caster eller den lokale cykelhandler, der er inde for at se vores forestilling.”

“Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed” skildrer seks forskellige skæbnehistorier. I forestillingen spiller Mathilde Passer tre forskellige roller, der dog alle har den samme sjæl, de samme grundværdier. Hendes primære rolle hedder Cathrin, en ung og ensom kvinde, der kæmper med sine forældres forsømmelse.

“Rollen som Cathrin trives jeg virkelig med. Det er svært at komme i tanke om noget bedre end at få lov til at demonstrere den her kvindes hjerteskærende skæbne, den her helt essentielle og meget menneskelige grundsmerte og de følelser, der er forbundet med denne for et publikum.”

De svære følelser er Mathilde nu uddannet i at kunne finde frem på scenen. Aften efter aften, uge efter uge, måned efter måned.

“Det kan godt være, Mathilde ikke føler det samme, hver aften jeg står på scenen. Men det gør min karakter. Og det handler om at være tro mod den,” siger hun bestemt.

Publiceret: 21. November 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt