Grethe Skodborg og Hanne Gjelstrup står sammen med resten af sygruppen for at lave alle kostumer til Vilhelmsborg Festspil. De elsker begge jobbet og lægger både liv og sjæl - og mange, mange timer - i arbejdet med at designe og fremstille tøjet.

Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Det er meget mere end 9 til 5 at sy kostumer til Vilhelmsborg

Hanne Gjelstrup, Grethe Skodborg og 15 andre knokler for at få kostumerne klar til årets festspil.

Astrid Hellerup Madsen, astrid.h.madsen@lokalavisen.dk

“Sikkerhedsnåle klarer alle nødsituationer,” siger Hanne Gjelstrup.

“Ja, og så en maskine trådet med hvid tråd og en med sort, der står klar, hvis et par bukser revner eller en knap ryger undervejs i en forestilling,” supplerer Grethe Skodborg, og så griner de begge to.

De to grinebidere er ledere af sygruppen, der står for alle kostumer til det årlige Vilhelmsborg Festspil.

“Vi begynder at diskutere kostumer, så snart vi ved, hvilken musical der sættes op,” siger Grethe Skodborg.

For det er alt lige fra sko, handsker og kraver til overdådige kjoler, hatte og dyrekostumer, gruppen skal lave eller støve op i hobby- og genbrugsbutikker. Noget kan genbruges eller syes om fra år til år, men rigtig meget skal laves fra bunden.

Mødes året rundt

Hele året rundt mødes de to ugentligt for at udtænke, konstruere, tegne, klippe og sy alt det tøj, de medvirkende i årets forestilling skal have på.

“Vi ved ikke, om det kan lade sig gøre, før vi prøver. Vi er ikke uddannede indenfor faget, så vi ved ikke, hvor svært det egentlig er, det vi kaster os ud i,” forklarer Hanne Gjelstrup. Og det kan nogle gange være en fordel, når man skal lave en gedemaske eller en kæmpestor krinolinekjole.

Inspirationen hentes gennem grundig research på blandt andet Pinterest og så selvfølgelig fra filmatiseringen af den musical, i år “9 to 5”, der sættes op.

“Om efteråret ordner vi sidste sæsons kostumer, så der mødes vi en gang om ugen. Efter audition begynder vi at sy mere fast sammen alle sammen,” fortæller Grethe Skodborg. “Jo tættere, vi kommer på premieren, jo mere mødes vi. Til sidst er det tre gange om ugen. Og det bliver til rigtig mange weekender,” uddyber Hanne Gjelstrup.

Selv om der er meget arbejde, så er humøret altid højt. I systuen går snakken livligt og stemmer og grin blandes med symaskinernes regelmæssige summen.

I årets forestilling “9 to 5” er det store kraveflipper, spencerer, farvede strømpebukser og nederdele i a-facon, der er på tegnebrættet.
I årets forestilling “9 to 5” er det store kraveflipper, spencerer, farvede strømpebukser og nederdele i a-facon, der er på tegnebrættet.

Sy-veninder der hygger

Frivilliggruppen består i år af 17 hvoraf 3-4 er nye. Man melder sig på de dage, man kan. Og hvert møde starter med kaffe og kage.

“Det sociale betyder meget. Vi følger med i hinandens liv,” fortæller Grethe Skodborg.

“Når vi sidder og syr, så hjælper vi hinanden. Hvordan gør man nu det eller det?” uddyber Hanne Gjelstrup.

Det gælder også med de private kreative projekter. Gruppen har givet hjælpende hænder med på blandt andet en brudekjole til en datter og en gallakjole til en anden.

“Vi kan slet ikke undvære det,” siger Grethe Skodborg.

“Eller hinanden,” griner Hanne Gjelstrup.

Årets forestilling “9 to 5” spiller 1.-19. august. Læs mere på www.vbf.dk.

Lokalerne i Åbyhøj er fyldt med kostumer fra tidligere forestillinger. Her er sko, kjoler i alle regnbuens farver, jakkesæt, både smalle og brede slips og meget mere.
Lokalerne i Åbyhøj er fyldt med kostumer fra tidligere forestillinger. Her er sko, kjoler i alle regnbuens farver, jakkesæt, både smalle og brede slips og meget mere.
Sygruppen består af 17 frivillige. De fleste er ikke uddannede indenfor syfaget, men har mange års erfaring med håndarbejde i alle afskygninger.
Sygruppen består af 17 frivillige. De fleste er ikke uddannede indenfor syfaget, men har mange års erfaring med håndarbejde i alle afskygninger.
Publiceret: 22. Juli 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
ANNONCER
Se flere