Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Derfor vælger Jensens Bøfhus at lukke i Toldkammeret

Kæden mener ikke, at der er et marked i Aarhus til tre restauranter

For nylig kom det frem, at Jensens Bøfhus fra årsskiftet ikke længere vil være til stede i Toldkammeret på Hack Kampmanns Plads ved havnen i Aarhus. 

I en mail til Lokalavisen Aarhus forklarer direktør Dorte Gleie årsagen til den beslutning.

"Baggrunden for beslutningen er, at vi allerede har to restauranter i Århus – en i Tilst og en i Rosenkrantzgade, vi har vurderet, at der ikke for nuværende er et marked for tre restauranter og har derfor besluttet at lukke den med den laveste omsætning," lyder forklaringen fra direktøren. 

Dermed står lokalerne i det kendte og flotte byggeri på havnen snart ledigt. Det er 'kun' stueetagen, som Jensen's Bøfhus benytter sig af i det kendte byggeri på havnen, men ifølge Aarhus Update er der en ubrugt førstesal, som står tom i dag. Hvis lokalerne bliver slået sammen, kommer størrelsen op på 1500 til 1600 kvadratmeter, anslår mediet.

Jensens Bøfhus har drevet restaurant i bygningen siden 2008.

Publiceret: 18. November 2017 11:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere