Sigrid Nielsen Saabye, ph.d.-studerende på Institut for Kommunikation og Kultur, mener, at podcasts hitter, fordi vi kan høre dem, mens vi går, gør rent eller sidder i en bus. Foto: Peter Lund Krogsøe
Sigrid Nielsen Saabye, ph.d.-studerende på Institut for Kommunikation og Kultur, mener, at podcasts hitter, fordi vi kan høre dem, mens vi går, gør rent eller sidder i en bus. Foto: Peter Lund Krogsøe
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Derfor er podcasts så populære

Vi lytter til podcasts som aldrig før, men hvorfor er det blevet så populært?

Af Stine Østergaard

Løberen med et sporty headset, pendleren med sin iPhone i toget og ham, der slentrer ned af gaden med kæmpe hørebøffer på. De lytter alle sammen til et eller andet. For år tilbage havde det sikkert været musik. Men i dag lytter flere og flere til podcasts, når de er på farten.

LÆS OGSÅ: Aarhus podcasts - se listen her

Podcasts er et medie, som er designet til små lydfortællinger. Genrerne er mange – alt fra velproducerede, dramatiske fortællinger til nørdede podcasts optaget derhjemme i stuen eller diskussionsprogrammer indspillet i et radiostudie.

Et medie med frihed

Sigrid Nielsen Saabye er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, hvor hun forsker i danskeres udvælgelse, inddragelse og oplevelser af audiopodcasts i forskellige lyttesituationer i hverdagen.

Hun fortæller at podcasts blandt andet er blevet så populære, fordi man ikke er bundet af det på samme måde som de visuelle medier.

”Man får en større frihed, når man kun skal bruge sin lyttesans. Mange hører podcasts situationer, hvor man skal bruge sin krop, men hjernen ikke er i gang,” siger Sigrid Nielsen Saabye og nævner eksempler som rengøring, motion og når man skal transportere sig selv fra a til b – for eksempel til arbejde eller skole.

”Podcasten bliver ofte brugt som en måde at få noget velvalgt input til hjernen i disse hverdagssituationer, hvor man ellers ikke får noget ud af det, rent mentalt,” uddyber hun.

Personligt og intimt

Der opstår ofte også et mere personligt forhold til programmerne end man får til mange andre medier.

Podcastlyttere er mere dedikerede, fordi man aktivt vælger, hvad man vil lytte til, og man selv vælger tid og sted. Og man skaber ofte sine egne gode lytteforhold.

”Når man lytter til podcasts, lytter man typisk mere efter. Der kommer en tættere relation mellem podcaster og lytter, fordi de ofte taler til dig ind i et meget privat rum,” siger Sigrid Nielsen Saabye.

Podcasts sætter også lytterens personlige fantasi på prøve, fordi man selv skal danne billederne til lydsiden.

For alle fra alle

Podcasts er faktisk et meget folkeligt medie – ikke kun lytterne, men også afsenderne kan være ganske almindelige mennesker og ikke kun radiojournalister eller andre professionelle.

LÆS OGSÅ: Radiobiografen er tilbage med nye kræfter

”Podcasts som medie er utrolig frit i forhold til eksempelvis almindelig flow-tv eller radio. Der er ingen, der bestemmer, hvor ofte eller hvor længe programmerne skal vare. De behøver heller ikke passe på en bestemt kanalprofil, siger Sigrid Nielsen Saabye.

Alle – med adgang til internettet og en lydoptager – kan lave podcasts. Selvom storytelling er en af de mest populære fortælleformer, er der i princippet ingen grænser for, hvordan en podcast kan lyde, og hvad den kan dreje sig om, fortæller Sigrid Nielsen Saabye.

”Podcasts bliver lavet af alle mulige forskellige mennesker og på alle mulige forskellige måder. Det, de har tilfælles, er, at de er lavet af nogen, der har noget på hjerte, som de gerne vil ud med.”

Publiceret: 01. Februar 2018 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt