Pressefoto: Kirkens Korshær
Pressefoto: Kirkens Korshær
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

"Der er ikke andre steder i Aarhus for sådan én som mig"

Kirkens Korshær fylder 100 år i Aarhus og inviterer til fest for og med byens udsatte

Jubilæumsfest

Søndag 15. april: 

Festgudstjeneste i Domkirken kl. 14 ved biskop Henrik Wigh-Poulsen og korshærspræst Morten Aagaard.

Kl. 15 vil Store Torv danne ramme om en bog-release af jubilæumsbogen '1918-2018 Kirkens Korshær i Smilets By' med stort kagebord, gospelkoret Mosaik og De Splittergale. 

Mandag 16. april: 
Kl. 14 afsløres Kirkens Korshærs nye gavlmaleri af kunstneren Peter Birk i gården i Nørre Allé 25. 
Kl. 15 går et stort optog med brugere, frivillige, ansatte og borgere fra Store Torv gennem Midtbyen og slutter på Rådhuset, hvor der fra kl. 17 indbydes til en festlig aften med musik, taler og mad.

”Der er ikke andre steder i Aarhus for sådan én som mig.”

”Jeg er mere tryg her end i min familie.”

”Her bliver jeg altid mødt med et smil.”

Sådan forklarer tre af brugerne af Kirkens Korshær i Aarhus, hvad korshæren betyder for dem.

Korshæren er for de skæve eksistenser. Misbrugerne. De psykisk syge og sårbare. De ensomme og de hjemløse. For dem er Kirkens Korshær et lys i mørket – et sted, hvor de mødes med nærvær, varme og respekt. Uanset hvem de er, og hvilken bagage de har med.

LÆS OGSÅ: Aarhus på en kedelig førsteplads over hjemløse unge

Sådan skriver Kirkens Korshær Aarhus i en pressemeddelelse i anledning af, at det i april i år er 100 år siden, Kirkens Korshær begyndte sit arbejde i Aarhus.

"Uden Kirkens Korshær ville Aarhus være en dårligere by," siger borgmester Jacob Bundsgaard.

Pressefoto: Kirkens Korshær
Pressefoto: Kirkens Korshær

For 100 år siden gik de frivillige på værtshusmission og opsøgte de fattigste familier i byen. Siden har meget forandret sig, men meget er også det samme, for der er stadig udsatte mennesker, som har brug for nærvær, omsorg og respekt, fortæller Niels Grand Bjørnø, leder af Kirkens Korshær i Aarhus.

"Korshærens vigtigste opgave er at være der for dem, som ingen andre er der for. Det har vi været i 100 år, og det skal vi fortsætte med. Vi kan håbe, at det ikke er nødvendigt om 100 år, men hvis behovet er der, så er vi der også."

LÆS OGSÅ: Handelsdrivende trætte af udsatte: Nu fjernes busskure på Klostertorv

Korshæren driver døgnvarmestue, stofindtagelsesrum, herberg, arbejdsfællesskaber for unge og voksne psykisk sårbare samt butikker med genbrugsting og unika redesign-varer. Både i det sociale arbejde og i butikkerne gør hundredvis af frivillige en indsats hvert dag året rundt. 

"Kirkens Korshær er noget særligt, fordi de i handling og ord står for et simpelt, men revolutionerende budskab: Vi er alle sammen først og fremmest mennesker," siger Thomas Medom, rådmand for SF.

jr

 

Pressefoto: Kirkens Korshær
Pressefoto: Kirkens Korshær
Publiceret: 11. April 2018 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt