Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Spritny lufthavn, øh hvor mange passagerer regner I med?

Af Hanne Skovrup, Glatvedvej 42, 8444 Balle

Aarhus er stadig en dejlig by med mange oplevelser, men det er betænkeligt at argumentere for en kæmpeinvestering, hvoraf forundersøgelser alene løber op i mindst 25 mio. kroner, inden der er besluttet noget som helst. Der er mig bekendt ikke lavet nogen form for overslag for en evt. ny lufthavn, der kan retfærdiggøre den brug af skatteborgernes penge.

Læs også: Debat: Alt snak om flytning af Aarhus Lufthavn børn stoppe nu

Berlins spritnye skandale lufthavn, den kommende superlufthavn i Berlin med det officielle navn Berlin Brandenburg Willy Brandt Airport (BER) koster 150.000 mio. om måneden, og den er ikke taget i brug endnu på grund af flere års forsinkelser. Ydermere er Berlin nu tvunget til at restaurere og forbedre den gamle nedslidte lufthavn, på grund af fiasko på fiasko med den nye, der oven i købet bærer Willy Brands navn.

Hvad kunne de forundersøgelsespenge 25 mio. kroner ikke udrette af forbedringer på den eksisterende Tirstrup lufthavn.

Her springer Aarhus kommune altså ud i den blå luft, lukker øjnene for ukendte udgifter af mammutstørrelse, uden at anskueliggøre, hvordan denne investering skal tjene sig ind.

Læs også: Debat: Aarhus Lufthavn - luftkastellet, der ikke kan lette

Der er tal for Tirstrup, der i 40 år har lidt under kæmpen Aarhus' forhalingstaktik, mishandling og gentagne spark til en lufthavn, der er tvunget knæ.

Mindst 20 millioner vil Aarhus hellere bruge på forundersøgelser og VVM rapport, end bruge dem på den eksisterende flyveplads i Tirstrup. Der er også brugt et ukendt antal mio. på en Grontmij rapport. Men den gav et, for magteliten Aarhus, utilfredsstillende resultat og måske derfor blev døbt skrivebordsarbejde.

Debat: Lufthavn: Flere flyveruter til Aarhus er målet

Den analyse på alternativ placering af lufthavnen har sikkert kostet kassen, MEN IKKE EN KRONE ER BRUGT PÅ ANALYSE AF EN FORBEDRING AF TIRSTRUP .

Det er virkelig nogle stædige personer, der ikke vil /kan se andet end en spritny lufthavn, koste hvad det vil.

Læs også: Debat: Slut med flere fiaskoforslag - vågn op fra Tornerosesøvnen, politikere

Publiceret: 17. Februar 2016 13:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere