Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Sådan noget vås, Würtz!

Lars Sommer, Sønderholmvej 151, 8361 Hasselager

Rart endelig at kunne komme frem med meninger om den altødelæggende rådmand Kristian Würtz' handlinger. Der spørges om, hvorvidt han er imod biler i Aarhus, hvilket han svarer er faktuelt forkert, samtidig siger han, at bilerne skal regne med mere tid til fordel for cyklister og gående. Dette samtidig med, at han har stået i spidsen for, at strandvejen er blevet til et spor, og med et gigantisk fortov, samtidig med at der etableres boliger på havnesiden af denne vej til 11.000 mennesker ud over arbejdspladser til adskillige tusinde inklusiv Dokk1.

Hans snakken udenom er ganske enkelt vås. Han gør alt for at fjerne bilerne til fordel for cyklister og gående.

Kommer man rundt i Danmark og taler om, at man kommer fra Aarhus, er kommentaren altid: “Ja, der kan man da ikke komme ind mere.” Det er virkelig godt for turismen???

Han taler om at bruge de etablerede parkeringshuse. Ja, de er altså ikke i midtbyen!!! Nej nede på havnen, eller andre steder, hvor der er rigtigt langt!

Et forslag om etablering af et parkeringshus eller lignende over eller under banegraven ved Bruuns Galleri - det grimmeste areal i Aarhus. Det kunne gøre, at bilister, turister m.fl. kunne komme ind til byen, og det endda af en vej som kan etableres i banegraven. I Silkeborg kan man åbenbart finde ud af det, her har man lavet parkering under torvet på en måde, hvor bilisterne ikke generer midtbyen, men alligevel kommer derind. Måske skulle man lære lidt af dem?

Nej, hr. rådmand - vær nu så meget mandfolk, at du tør indrømme, at du går egne veje med det mål at skubbe biler og turister ud, og lad så være med at tro, at alle er så dumme, at de ikke kan gennemskue dig.

Jeg håber virkelig, at der er andre politikere, der tør standse op og gentænke dette vandvid.

Publiceret: 06. September 2017 14:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere