TEMASIDE: Ny skolestruktur i Aarhus

Fik du læst

Anne Lønborg.

Af Anne Lønborg, Marbækvej 1, Lime

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér    Del

HC Andersen har sagt mangt og meget om livet i hønsegården.. Også meget som er relevant her i nutiden.Alt er sikkert ikke sagt endnu.Hakkeordenen er et velkendt problem for hønsene, og problemet stiger i takt med antallet af høns i hønsegården. Konsekvensen af dette er dels, at de svageste bliver hakket ihjel og dels, at der ikke hverken bliver kvalitetshøns eller -æg ud af de resterende, idet de allesammen er fyldte med sundhedsskadelige stresshormoner. Og ja... Vi får hvad vi betaler for!Jeg er en kvinde midt i halvtredserne, tidligere hønsegårdsejer, der har de bedste år af mit liv at se tilbage på. Ægtefælle til min mand der lider af en autismespektrumforstyrrelse og mor til to voksne børn, den ene med diabetes og den anden også med autismespektrumforstyrrelse. Jeg har hele livet været nødt til at skulle anskue tingene ud fra atypiske brede synsvinkler, der ikke kun omhandler hønsegårde og de daglige belastende handicapproblematikker.Et af de emner der bliver ved og ved at dukke op i min bevidsthed er "størrelsen af institutioner ". Kæmpestore daginstitutioner, der forventes at kunne fungere uproblematisk. Skoler med flere og flere elever i hver klasse, og alt for få lærerkræfter pr. elev. Lærere, pædagoger og ledere bliver stressede og alt for tidligt udbrændte pga. overbelastning, og børnene bliver det samme pga. den generelt stressfyldte atmosfære.Alt dette fører store menneskelige tragedier med sig, og det vil fremtidigt komme til at koste samfundet ressourcer i så høj en grad, at det for mig at se vil ende med et uundgåeligt økonomisk sammenbrud.Vores små børn kommer stort set allesammen i deres første institution allerede som max 1 årige. Selv om børnene slet ikke er gamle nok til at forstå det, lærer de hurtigt, at der er en hel masse andet i verden der er vigtigere end dem. Unge børnefamilier har ofte og generelt ikke ret meget kvalitetstid sammen med deres børn. Dette betyder, at børnene ikke bliver trygge nok til at bruge deres potentiale optimalt. Det skal jo hænge sammen i forældrenes stressede hverdage, hvor det kun er et fåtal der har en reel valgmulighed der gør, at de kan prioritere deres tid anderledes. Og børnene betaler prisen i så høj en grad at det har givet næring til en helt ny TV trend hvor børn "bortfører forældrene" for at kunne råbe dem op.De små børn, der af forskellige årsager ikke fik de mest elementære behov dækket fra starten, bliver ofte svære at tilpasse til institutionslivet. De vil blive ved med til evig tid, og indimellem meget højlydt og vedholdende, at lede efter det de ikke fik fra starten. De får derfor status af at være utilpassede. Og det handler langtfra udelukkende om børn fra belastede miljøer.De samme børn mangler fortsat elementer fra deres tidlige opvækst, når de skal skifte institution som fem-seks årige. De har måske i deres desperation/afmagt over ikke at blive hørt og forstået af hverken forældrene ( som de kun er sammen med i få daglige timer når alle er trætte) eller institutionspersonalet ( som altid er i gang 27 steder på én gang pga besparelserne), udviklet både hyperaktivitet og højtråbende og udadreagerende adfærd. De bliver jo ikke hørt ellers!De børn får i rigtig mange tilfælde diagnosen ADHD. Det er jo så dejligt bekvemt for alle parter, at man kan tørre skylden for adfærden af i en diagnose og dermed slippe for at overveje, på hvilke områder samfundet og man eventuelt selv kunne blive bedre.Undersøgelser viser at der bliver flere og flere børn og unge med diagnoser som ADHD og Asperger. Symptomerne på de handicaps kan let forveksles med de adfærdsforstyrrelser, der er opstået som følge af svigt i den allertidligste barndom, så rigtig mange børn er i fare for at blive både fejldiagnosticerede og medicinerede til ikke at bede om det de har brug for, som er forståelse for deres frustrationer og stress.Uanset om et barn er født med et handicap eller ej, vil det have brug for ro og kærlig forståelse på sine egne præmisser helt fra fødslen og op i voksenalderen. Nu er jeg så tilbage i hønsegården, for børnene nu om dage bliver anbragt i kæmpeinstitutioner, hvor der i praksis hverken bliver taget hensyn til børns grundlæggende eller individuelle behov, selvom det hele ser så fint ud på papiret.... En konsekvens bliver uundgåelig!Det bliver derudover forventet af alle børn, at de i løbet af de første fem kaotiske år har udviklet en psykisk robusthed og en høj grad af selvstændighed allerede i fem års alderen, så de kan komme i en ny og endnu større institution, hvor der er op til 30 små fem-seks årige børn pr voksen, der iøvrigt kun bruger 34 procent af sin tid på ren undervisning.Selvmordsprocenten blandt helt unge er stigende.Mange forældre må give op. Pædagoger og lærere brænder ud alt for tidligt. Samfundet har ikke råd til at rette op på det, som samfundet selv satte i gang. Vi skal spare, men eftersom det har sin pris at modarbejde gældende naturlove, får det alvorlige konsekvenser for den gruppe af unge der er mest følsomme og sårbare. Jeg bor i et lille lokalsamfund, hvor der bliver lukket ned for de små institutioner til fordel for de større, og jeg ser ganske tydeligt, hvor det bærer hen. Omgangstonen er i løbet af ganske få år blevet hårdere imellem både børn, unge og voksne, og den bærer tydeligt præg af en indestængt vrede. Lad os nu få rettet op på alt det skæve og skabt nogle naturlovsbæredygtige konsekvenser, ved helt konkret at bygge nogle kun halvt så store hønsegårde og institutioner. Uanset om der er tale om børn, der lever under umenneskelige forhold, eller om der er tale om høns, så gælder naturloven "alt for mange individer der er samlet på for få kvadratmeter vil få forøget deres mængde af stresshormoner, som beviseligt nedsætter intelligensen"..Hallo derude! Vores børn er vores fremtid!

Publiceret: 17. Februar 2011 14:30

Fik du læst

Mest læste

112

DET SKER - i Aarhus og omegn