Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Lad børnene lege i daginstitutionerne

Michael Krogh Hansen, Todbjerg, Kandidat til kommunalvalget i Aarhus, Socialdemokratiet

Børn i dagtilbud skal opleve velfungerende institutioner med fokus på leg. Der skal for de mindste særligt være fokus på nærvær, langsomlighed, genkendelig og tryghed. Det lyder fint, men hvordan skaber man det?

Det gør man ved at lade børnene lege. Ikke så meget fokus på læreplaner, der skal være plads til langsomlighed, plads til børnene på stuerne, og mulighed for at udfolde sig og blive set af voksne.

Det pædagogiske personale skal have mere tid til at sidder sammen i institutionen, mens de i fællesskab bare er tilstede og betragter børnene. Der skal være ro og overskud i institutionen, deraf skabes der også rum for mere faglige sparring. Barnets ansigtsudtryk, kropsholdning, er barnet nysgerrigt, er det trist, er man glad, hvad og hvem fungerer sammen og hvorfor.

Samvær og nærhed kombineret med faglige iagttagelser.

Lektor, Børneforsker ved Roskilde Universitet, Thomas Johansen taler om den trygge ø i daginstitutionen.

Ved Voksenbordet på stuen, "den såkaldte trygge ø", hvorfra børnene kan gå ud på "ekspeditioner" og komme tilbage Det skaber tryghed. Børnene lærer, at de voksne er tilstede, og at de bliver set og hørt.

Vuggestuens helt overvejende rolle er tryghed. Dette opnås ved at pædagogerne viser omsorg og at der samtidig er tid til at se børnenes behov.

Hvis børnene er utrygge, græder eller lignende, så giver det ikke meningen at tale om læring eller lignende. Læreplaner skal skubbes i baggrunden.

Pædagogerne skal være tilstede for børnene. Det kan ikke nytte noget at hele arbejdsdagen handler om drift, bleskift, spisning, oprydning og tøjskift. For få hænder ender ofte med at de mere usynlige, men vigtige faglige funktioner, glider i baggrunden.

De små børn skal modtage voksenstøtte til at håndtere deres følelser. Hvis de er kede af det, skal de trøstes, hvis de er ængstelige, skal de støttes, hvis de er overgearede, skal de have hjælp til at falde ned. Denne opmærksomhed og støtte skal komme umiddelbart efter behovet opstår, det kan ikke vente til efter frokost. Affektregulering skal ske mange gange, med tiden lærer børnene det selv, det skaber psykisk sundhed.

En anden vigtig pointe er normering. Gråd vækker alarminstinkter i os. For mange børn, der er utrygge betyder at pædagogerne ikke har tid eller overskud til at se børnenes behov. 33 procent af pædagogerne i Aarhus har i BUPL undersøgelse svaret, at der til dagligt ikke er tid til nærvær til det enkelte barn. 

Jeg mener, at vi skal have afskaffet deltidspladser, således der sikres en bedre fordeling af arbejdsmæssige ressourcer. Faste normeringer, - det betyder 1 voksen til 3 børn i vuggestuen og 1 voksen til 6 børn i børnehaven. Jeg har for nyligt talt med en pædagog, som forsat brænder for sit arbejde, men næsten må give op, når man for eksempel skal være alene med helt op til 18 børn inden eftermiddagsmad klokken 14.30. 

Det kan gøres bedre.

 

Publiceret: 16. November 2017 19:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Mød byens spidskandidater: “Helge er min reservefar”
Mød byens spidskandidater: “Helge er min reservefar”
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt