Arkivfoto af urolighederne i Gellerup.
Arkivfoto af urolighederne i Gellerup.
Foto: Ditlev Elkjær
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Kære lokalpolitikere, lav nu et borgermøde om bandekonflikten

Af Lykkelisa Garding, Onsholtgårdsvej 7 D, 8260 Viby J
Byrådskandidat for liste C

Det er tydeligt, at den eskalerende bandekonflikt i Aarhus efterlader mange indbyggere i en utryg situation. En inspirationsdag ned til grøntmarkedet fylder i disse dage ikke blot cykelkurven op med grøntsager og frugt. Kurven fyldes nu også af bekymring og ængstelse, efterhånden som de trådte pedaler nærmer sig Aarhus V.

Uger med skudepisoder og knivoverfald giver fodaftryk af bekymring og ængstelse, når det offentlige rum betrædes. I forsøget på at få våben væk fra de kriminelle har politiet indført visitationszoner i den vestlige del af Aarhus. Et tiltag som hilses velkommen.

Det er tydeligt, at der er et naturligt stort ønske og behov for disse intensiverede tiltag, som politiet har iværksat. At styrke politiets synlighed og beføjelser er et vigtigt skridt, men er det nok? Følelsen af tryghed styrkes oftest betydeligt, når ord sættes på og personlig dialog muliggøres.

Som bekymret aarhusianer undres jeg over, at kommunalpolitikerne ikke allerede har indkaldt til et borgermøde med blandt andet repræsentanter fra ordensmagten. Med et stigende antal knivstikkerier, skyderier, grove overfald og drabsforsøg er situationen så alvorlig, at jeg efterlyser en invitation til et borgermøde.

En anerkendende ringeklokke vil annoncere min ankomst til mødet, og min cykellygte vil oplyse samskabelsen af et borgertrygt Aarhus på alle årstiderne.

Så kære lokalpolitikere. Jernhest eller racermodel... Få nu kurven fyldt op med invitationer til et borgermøde.

Publiceret: 29. Juni 2017 13:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt