Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Fædre bør være mere end en parentes i deres børns liv

Maria Sloth, Formand for Børn og Ungeudvalget, Formand for Udvalget for Mangfoldighed og Ligestilling

Beskæftigelsesforvaltningen og erhvervsskolerne indbyder endnu engang til mors uddannelsesdag.

“Både mødre, (fædre) og deres børn kan blive klogere på alle de muligheder, en erhvervsuddannelse giver.” Resten af invitationen snakker kun om mødre.

Det er fuldstændig urimeligt for både mødre og fædre, at mødrene bliver tildelt hele ansvaret, og at fædrene tolereres, hvis de dukker op, men ikke inviteres direkte. For selvom fædrene i parentes også er velkomne til arrangementet, så betyder sprog og kommunikation noget.

Det er vi heldigvis blevet gode til i resten af kommunens magistratsafdelinger, hvor der eksempelvis er fokus på et sprog, der ikke skræmmer enkelte grupper væk i jobopslag. Den vogn bør beskæftigelsesforvaltningen hoppe tilbage på.

Det er rigtigt, at mødrene i dag har langt større indflydelse på deres børns liv, end fædrene har. Det er en problematik, vi som kommunal instans bør udfordre - ikke underbygge. Det kan godt være, det virker som et kækt og smart reklametræk at bruge mors-dag som løftestang til at snakke uddannelse. Men udenfor strategikontorerne er det altså med til at cementere en kønsskævvridning kommunen officielt ønsker at komme til livs.

Drop de forældede og kedelige kønsstereotyper og lav en seriøs oplysningsindsats henvendt ligeligt til alle forældre med børn i målgruppen. For fædre har ret til at være mere end en parentes i deres børns liv.

Publiceret: 26. Januar 2017 11:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112