Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Brandærgerligt vi ikke må bruge overskudsvarme

Kåre Th. Sørensen (R)
byrådskandidat
Langballevej 124, 8320 Mårslet

Aarhus skal være CO2–neutral i 2030. For at det skal lykkes, er der rigtig meget, der skal gøres, og det er brandærgerligt, at man ikke også kan fortælle denne historie:

”Aarhusianske virksomheders fryse- og køleanlæg producerer virkelig meget varme under køleprocessen – og i Aarhus har vi indrettet det således, at virksomheder, der har mere varme, end de selv kan bruge, hurtigt leder denne varme videre til deres naboer. Ligger der for eksempel daginstitutioner eller skoler tæt på virksomheder med restvarme, supermarkeder eller andre firmaer med overskydende såkaldt procesvarme, så bruges denne varme fra supermarkedet som varmetilskud til disse daginstitutioner eller skoler - smart ikke?”

Sådan en miljørigtig historie kan desværre endnu ikke fortælles, for selv om aarhusianske virksomheder på denne her måde har et affaldsprodukt, andre kan bruge, så må de bare ikke sælge det uden selv, på grund af afgifter, at miste penge på det.

Kan det virkelig være rigtig, at sådan en fortælling, som et eksempel på Aarhus' grønne omstilling - blot er 'varm luft'?

Hvorfor skal brugbar overskudsvarme øge Aarhus Kommunes samlede forbrug af energi.

Denne overskudsvarme skal da kunne udnyttes. Det vil sænke lokalsamfundets samlede energiforbrug og bringe Aarhus nærmere CO2-neutralitets-målet.

Når virksomheder har et produkt, som andre kan bruge – ovenikøbet et meget klimavenligt produkt, der nedsætter CO2-udslippet - hvorfor søren forhindres de så i at kunne sælge det?

Hvis Aarhus kunne få frikommunestatus, ville forsøg kunne etableres.

 

Publiceret: 16. November 2017 18:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Mød byens spidskandidater: “Helge er min reservefar”
Mød byens spidskandidater: “Helge er min reservefar”
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt