Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Borgmesterens 870 fantasi-millioner

Lars Boje Mathiesen, byrådspolitiker, Nye Borgerlige

Hvis der stadig er nogle, som ikke er klar over, at der er kommunalvalg her til november, så kan de blot kigge på den socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaards budgetforslag.

Det er et klassisk valgbudget, hvor man lige får placeret nogle centrale forslag, som skal tage pusten ud af oppositionen. Det er da også ganske forståeligt, at sådan er gamet.

Hvad der er ganske uacceptabelt, er den uansvarlighed, borgmesteren udviser i sin finansiering af alle disse gaver, der nu skal deles ud. Finansieringen kommer nemlig ikke fra fornuftige omprioriteringer eller nedskæringer. Nej, en stor del af finansieringen er rene fantasimillioner, som borgmesteren lige har fået embedsværket til at finde til lejligheden. Lad mig komme med tre helt konkret eksempler.

Selvbudgettering: Bag det tekniske begreb ligger grundlæggende et muligt tab eller gevinst til en kommune, alt efter om den vælger selvbudgettering eller statsgaranti. Problemet med borgmesterens tilgang, som pudsigt nok lige er ændret til i år, er, at man nu indregner, at man får en gevinst. Den faktuelle virkelighed er, at det ved man reelt set ikke før om tre-fire år. Wupti, sådan finder man lige 198 millioner.

Beskæftigelsestilskuddet: Grundet et uheldigt index-år skal Aarhus Kommune hvert år aflevere cirka 200 millioner til de omlæggende kommuner her i Østjylland. Sådan er vilkårene, men nu ligger borgmesteren pludseligt et nyt parameter ind i budgettet. Han har simpelthen kigget i krystalkuglen og forudser nu, at den borgerlige regering kommer med en udligningsændring, som simpelthen gør, at Aarhus Kommune på dette område lige får 200 millioner mere om året. Det er mildest talt ret optimistisk. Wupti, sådan finder man lige 600 millioner.

Aktieinvestering: Borgmesteren ser det som sin opgave at agere aktiespekulant for borgernes penge. Dette er i sig selv en uskik, men han tager nu skridtet videre. Han mener simpelthen, at han er så god til det, at han kan garantere en gevinst på dette. Derfor indregner han kommende potentielle gevinster i budgettet. Wupti, sådan finder man lige 72 millioner.

Bare på disse tre områder opfinder borgmesteren altså lige 870 millioner!! Det er penge, som man reelt bare håber på kommer en gang i fremtiden. Men så har der jo også været valg og fire år til det næste, og så kan man jo sagtens bare beklage, at man må ud at spare. Mon ikke man igen giver regeringen og alle andre skylden for dette?

Det er i min optik en fuldstændig uansvarlig tilgang til borgernes penge, borgmesteren her udviser, og vi vil fra Nye Borgerliges side gå til budgetforhandlinger med et krav om en langt mere behersket tilgang til budgetlægningen. Vi kan ikke acceptere, at man medregner så usikre indtægter som en del af finansieringen til alle de mange ting, man gerne lige vil komme med her op til kommunalvalget. Det er ganske enkelt uansvarligt.

Publiceret: 08. September 2017 15:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Mød byens spidskandidater: “Helge er min reservefar”
Mød byens spidskandidater: “Helge er min reservefar”
Valget netop nu
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt