Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Århus har brug for en permanent koncertplads

Af Hans Skou, medlem af Aarhus Byråd for Venstre

I Århus har vi vokseværk i forhold til at tiltrække prominente kunstnere, men også i forhold til at fastholde og etablere koncerttraditioner og festivaler.

I juni kommer Justin Bieber til byen, hvor han skal afholde koncert på travbanen og Northside har i år tiltrukket store navne som Radiohead og Frank Ocean.

Faktisk har Northside vokset sig så stor, at ledelsen sår tvivl om det overhovedet er muligt at afholde festivalen på de nuværende arealer i fremtiden.

Derfor har man for nyligt forsøgt at rykke festivalen til travbanen pr. 2018 – Uden held. Forespørgslen blev afvist, da man frygter en voldsom belastning af området omkring travbanen.

For at undgå usikkerheder som disse har Venstre siden 2013 - til budgetforhandlingerne i Aarhus Kommune - stillet forslag om, at der skal etableres en permanent koncertplads ved Eskelund.

Heller ikke her, har der været politisk vilje til at udnytte det momentum som Århus har i forhold til at tiltrække store kunstnere til byen. Derfor er jeg også glad for at De Konservative med Marc Perera Christensen i spidsen har sendt en række konkrete spørgsmål til borgmesteren, for at få svar på om man egentlig ønsker at begivenheder som eksempelvis Northside skal leve videre i vores kommune i fremtiden.

I Venstre er vi ikke i tvivl. Northside og andre begivenheder skal fortsat afholdes i Århus. Derfor er spørgsmålet omkring en permanent koncertplads ved Eskelund også mere relevant end nogensinde. Aarhus er blandt de yngste byer i Danmark målt på borgernes gennemsnitsalder. Det kræver selvfølgelig en koncertplads, hurtigst muligt.

Der skal findes en løsning. Jeg mener ærligt talt ikke at vi kan være andet bekendt over for arrangørerne af disse events, der skaber liv og omsætning i byen. Derfor er dette en opfordring til borgmesteren og hans parti om at vi - i fællesskab - rykker nu. Forventningen er der og i Venstre er vi parate.

Publiceret: 13. April 2017 06:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere