Sidste gange AGF mødte Silkeborg IF på udebane, blev det til en sejr på 2-0 til AGF.
Sidste gange AGF mødte Silkeborg IF på udebane, blev det til en sejr på 2-0 til AGF.
Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

De Hviie skal spolere rivalernes stadionfest: 1.500 AGF-fans til Silkeborg

AGF’s spillere får stor støtte, når turen går fra Aarhus til Silkeborg til mandagens udekamp mod Silkeborg IF.

Af Martin Jørgensen

“Det viser, hvor meget fansene vil det her. Det er helt enestående.”

Sådan siger Henrik Rothenbüche, der er ejer af og chefredaktør på AGF's største fan-side, www.morethanaclub.dk, om den store opbakning fra fansene inden mandagens opgør mod de rødblusede silkeborgensere.

Klokken 19.00 starter superligaopgøret mellem de to jyske klubber. Det er udeholdet fra Aarhus, der har fået den bedste start på sæsonen af de to hold med tre point efter to kampe. Senest slog holdet Hobro på hjemmebane.

Nyt stadion

Når Glen Riddersholms tropper drager til kamp mod Silkeborg, så bliver det en speciel en af slagsen.

Det bliver nemlig den første fodboldkamp på JYSK Park, der er hjemmeholdets nye stadion.

“Det bliver fedt at komme til et nyt stadion, men omvendt er det også en ambivalent følelse, man sidder med, fordi vi jo også gerne vil have et nyt stadion hjemme i Aarhus,” siger Henrik Rothenbüche, som håber, at Ceres Park på Stadion Allé snart bliver erstattet.

Mesterskabsslutpil og nyindkøb

Der er blevet satset stort i AGF til den kommende sæson, hvor man har hentet flere store profiler til klubben. Det har også sat forventingerne op hos fansene.

“Forudsætningerne er virkelig gode i år, hvor vi har hentet godt ind. Især Pierre Kanstrup kommer til at blive en stor profil, men også Jakob Ankersen og Tobias Sana ser spændende ud,” siger Henrik Rothenbüche, der samtidig slår fast, at fredagens kamp mod Silkeborg er af stor betydning.

“Kampen betyder rigtig meget for klubben, for Silkeborg er et hold, vi skal slå, hvis vi har en målsætning om top 6. Især med tanke på, at vi fejlede mod Horsens,” siger AGF-fanen, der har været alt andet end imponeret af silkeborgensernes opstart, hvor holdet har tabt til både FC Midtjylland og Lyngby.

Henrik Rothenbüche er da også optimistisk for De Hviie's chancer for point, når turen går til Silkeborg.

“Jeg har en god fornemmelse, og jeg tror, at vi hiver en sejr hjem på 2-1 på mål af Morten Duncan og Martin Spelmann.”

Publiceret: 31. Juli 2017 13:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
ERROR: Macro disqus is missing!