Foto: Aarhus Update
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

De Fyrretyve Røvere åbner gadekøkken

Frederiks Allé har fået et lokalt gadekøkken

Pernille Søborg, Aarhus Update

Den 1. august slog De Fyrretyve Røvere ndørene op til deres nye takeaway-sted, hvor du kan få  frisk mad baseret på mellemøstlig smag. En form for Street Food, kan man sige. Ahmed Amin og Anas Amin er personerne bag det nyåbnede spisested.

De to brødre og souschefen har rødder i de arabiske lande, og det kan smages i maden, der har mange krydderier og masser af smag. Ahmed og Anas er kurdere, og souschefen er fra Tyrkiet.

Det er første gang, de brødrene åbner et spisested sammen. Begge er uddannede kokke. Ahmed har blandt andet slået sine folder hos Patrice, Grappa, Molskroen og Svinkløv Badehotel, mens Anas har været på Svinkløv, Casablanca, Martino og Rømer. Det er ikke erfaring, de to unge fyre mangler, og nu er tiden så inde til at åbne deres eget sted.

De Fyrretyve Røvere er udelukkende et takeaway-sted. Der er ingen borde og stole. Konceptet er enkelt. Menukortet til at overskue. Det ser spændende ud.

Pita og Kumpir (bagt kartoffel med ost og smør) er der at vælge mellem. Dertil kommer fyldet. Her kan du sætte tænderne i lam, flanksteak, falafel eller kylling. Lammet er New Zealandsk og flanksteak dansk. Buffeten bugner af farverige skåle med diverse grøntsager og lækre ting. Kunderne vælger selv, hvad der skal i, og så er der hjemmelavede dressinger.

Foto: Aarhus Update

Alt er hjemmelavet

Alt lige fra pitabrød, dressinger og over til tingene i buffeten er hjemmelavede. Retterne skiftes ud en gang imellem. Når de mener, tiden er til det.

Det ser lækkert ud. Mange farver og de friske grøntsager springer i øjnene. Brødrene var smilende og tog venligt imod os, der lige stak hovedet ind for at se den nye dreng i klassen. Vi smagte lidt af hvert og vil i den nærmeste fremtid lave en anmeldelse.

Der er gode takter, og vi glæder os over det nye tiltag på Frederiks Allé.

Husk kontanter eller mobilen, da der ikke kan betales med nogen form for kort hos De Fyrretyve Røvere.

Foto: Aarhus Update
Publiceret: 02. August 2017 10:46

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere