Mikanovic får sit første gule kort i overtiden af 1. halvleg. Foto: Ritzau/Mikkel Berg Pedersen
Mikanovic får sit første gule kort i overtiden af 1. halvleg. Foto: Ritzau/Mikkel Berg Pedersen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DBU afviser protest fra AGF

Fodboldens Disciplinærinstans giver ikke AGF medhold i protest

Fodbolddens Disciplinærinstans, der hører under DBU og behandler fodboldunionens klagesager, har afvist AGF's protest over afviklingen af kampen AGF - Lyngby, som gæsterne vandt 2-0.

AGF havde forlangt 2. halvleg spillet om, men det kommer altså ikke til at ske, og der bliver ikke ændret på resultatet af kampen.

AGF's protest drejede sig om forløbet omkring udvisningen af Dino Mikanovic, der i slutningen af pausen mellem 1. og 2. halvleg får sit andet gule kort af dommerne og dermed blev udvist.

Sparkede ikke

Dommeren kom ned i AGF's omklædningsrum og fortalte, at Dino Mikanovic havde fået gult kort for at have sparket til nogle stole på ved ind til pausen.

AGF har klaget over, at dette ikke er korrekt. TV-billederne viser, at spilleren vælter stolene med hånden, og ifølge klagen så ingen af dommerne episoden, men dømmer den på opfordring fra Lyngbys assistenttræner. 

Dommerne har svaret, at de så episoden, og at det for dem så ud til, Mikanovic sparkede til stolene. TV-billederne viser som sagt noget andet, men det har ifølge dommerne ikke indflydelse på det gule kort, for der er stadig tale om usportslig optræden.

Ikke givet korrekt

AGF påpeger desuden, at det andet gule kort ikke er givet korrekt.

Ifølge fodboldloven skal spilleren fysisk præsenteres for det gule kort (og dernæst det røde), men det skete ikke.

LÆS OGSÅ: Den frustrerende GF-forbandelse fortsætter

Dommeren har forklaret, at han undlod at vise det andet gule kort og røde kort for ikke at overdramatisere og optrappe situationen yderligere.

Disciplinærinstansen skriver i sit svar, at tildelingen af et gult kort godt kan ske mundtligt.

14 minutter

AGF-træner David Nielsen var efter kampen oppe i det røde felt over, at der skulle gå næsten et kvarter, før holdet fik beskeden om, at Mikanovic var blevet udvist.

LÆS OGSÅ: David Nielsen troede, han var med i skjult kamera

'Det er helt uhørt, at der går 14 minutter', skriver AGF i protesten og påpeger, at 2. halvleg derfor ikke afvikles på en sportslig korrekt og fair måde (fordi trænerne ikke når at justere holdet, før 2. halvleg går i gang).

Svaret på denne klage lyder, at dommeren har ret til at advarsler og udvisninger, sålænge spillet ikke er genoptaget, hvilket ikke var sket.

 

Til efterretning

Du kan læse AGF's protest og svaret i sin heldhed på klubbens hjemmeside.

"Vi er nødt til at tage kendelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans til efterretning, og da vi ikke har mulighed for at appellere, ønsker vi ikke at bruge mere energi på dommerens kritisable håndtering af hele forløbet," siger sportschef Peter Christiansen i en kommentar til kendelsen.

Publiceret: 21. Oktober 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112