Sæsonens og finaleserien MVP, Devaughn Akoon-Purcell, ses yderst til venstre.
Sæsonens og finaleserien MVP, Devaughn Akoon-Purcell, ses yderst til venstre.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Foto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Chris Christoffersen: Hvis de vil have mig, så forlænger jeg

Reaktioner efter mandagens guldfest i Vejlby-Risskov Hallen

Af Danni Paulsen og Kim Skovrup Andersen

Det var meget tydeligt, at det var en stor forløsning for Bakken Bears-spillerne, at de mandag endelig fik DM-guldet tilbage hjem til Aarhus efter to sæsoner, hvor rivalerne fra Horsens har snuppet det for næsen af dem. 

Men mandag blev horsensianer endelig besejret med 4-1 i finaleserien, der dermed suverænt blev vundet af Bakken Bears.

"Det føles rigtig, rigtig godt. Det har været en lang sæson med mange kampe, og det er fedt at kunne slutte den af med et danmarksmesterskab," sagde anfører Nicolai Iversen, som med et smil på læben postulerede, at der ikke skulle indtages så mange våde varer. 

"Vi tager nok en enkelt øl og så hjem i seng," grinte han.

Det samme lød fra veteran-kollegaen Chris Christoffersen:

"Jeg tror, vi skal ud og have en enkelt øl, måske to," smilte han og fortsatte:

"Det var mit ottende eller niende mesterskab... jeg har faktisk ikke tal på det, men det føles altid godt." 

Den 37-årige Bakken Bears-profil har tidligere på sæsonen fortalt, at han ikke vidste, om han skulle fortsætte karrieren, eller om basketskoene skal på hylden. Men under guldfesten afslørede han, at han er klar til at forlænge.

"Hvis de vil have mig, så forlænger jeg. Det håber jeg, de vil."

Modsat de to aldrende herrer var sæsonens og finaleseriens MVP, talentfulde Devaughn Akoon-Purcell, der også blev kampens topscorer, klar til at feste igennem.

"Det er en velsignelse, man. Jeg elsker det. Nu skal jeg og gutterne bare fejre det. Vi har ventet på det her mesterskab hele året, og nu fik vi det endelig. Det er stort og skal fejres med manér," sagde han til Lokalavisens udsendte.

Stjernespilleren fortalte i et interview, der kunne høres i hele hallen, at han var klar til at gentage succesen næste sæson, og der var taget næsten ved at lette på Vejlby-Risskov Hallen. 

Publiceret: 08. Maj 2017 20:53
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!