Caféen har åbent tirsdag-torsdag fra klokken 17-22, og når der er aktiviteter på stedet, fortæller Tom Johansen, formand BMI, samt Christine Winding-Lauritzen og Hanne Vestergaard begge fra café-udvalget.
Caféen har åbent tirsdag-torsdag fra klokken 17-22, og når der er aktiviteter på stedet, fortæller Tom Johansen, formand BMI, samt Christine Winding-Lauritzen og Hanne Vestergaard begge fra café-udvalget.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Café Klubånd sikrer BMI-udvikling

I bestræbelserne på at finde midler til en lønnet administrator-stilling i BMI er Café Klubånd sat i verden

Flest er frivillige på idræts- og fritidsområdet

Frivilligheden i Danmark ligger på et meget højt niveau - kun overgået af svenskerne og nordmændene.
“Man kan sige, at niveauet af frivillighed har stabiliseret sig på et højt niveau. Det vil sige, at der ikke er kommet flere frivillige til, men tilgengæld lægger de frivillige flere timer hver især,” fortæller Louise Rasmussen, der er kommunikationskonsulent for 'Center for frivilligt socialt arbejde'.
Hun henviser til centrets seneste Frivillighedsrapport, som udkom i december sidste år. I den ser man niveauet for frivillighed i 2014.
Rapporten viser, at 42 procent af danskerne indenfor det seneste år har lavet frivilligt arbejde og 70 procent inden for de seneste fem år. Der er klart flest, som er frivillig på idræts- og fritidsområdet.
Samlet set lægger de hjælpsomme danskere 365 millioner timer i frivilligt arbejde mod 350 timer to år tidligere.
Ifølge rapporten er der en ganske lille overvægt af frivillige mænd, ligesom der er flest frivillige blandt de 30-49-årige, mens dem under 25 år og over 66 år lægger flest timer per person.
Desuden er de aktive oftest i job og jo højere uddannelsesniveau, jo større er sandsynligheden for, at man er frivillig.
Seks ud af ti frivillige lægger stor vægt på fællesskabet.

Masser af flygtninge-børn fyldte forrige mandag den ene af hallerne i Egelund Idrætscenter med leg og latter. Stedet kunne lige så godt have været fyldt med et fastelavns-arrangement, familie-klippe-klistre, ølsmagning, vinsmagning, foredrag eller loppemarked.

Alt sammen er nemlig noget, som frivillige fra Cafe Klubånd, Beder-Malling Idrætsforenings nye tiltag, arrangerer.

Det nye koncept gik i luften 1. januar, og allerede nu har 40 frivillige meldt sig under Café Klubånd-fanen.

“Jeg er overvældet og taknemmelig over så stor en opbakning. Det udvikler sig rigtig hurtigt - når folk ser, at naboen eller veninden er med, så tænker de, at det måske også er noget for dem selv,” fortæller Christine Winding-Lauritzen, der er en del af det tre mand store café-udvalg, som står for at styre og gå forrest med korpsånden i Café Klubånd.

Lidt mere sikker på succes var Tom Johansen, formanden for hovedbestyrelsen i BMI (Beder-Malling Idrætsforenig red.):

“Jeg var helt sikker på det her - fordi vi iscenesætter frivilligheden på en ny måde, så folk kan overskue det og gabe over det. Jeg er dog overrasket over hastigheden. Vi har nået det samme på seks uger i forhold til kendskab og energi, som jeg ville have troet, at vi havde nået på seks måneder,” siger han.

Der skulle findes midler

Café Klubånd består af frivillige, der dels styrer caféen i Egenlund Idrætscenter og dels hjælper med at lave arrangementer på stedet.

Men hvorfor skulle den gamle 'BMI Sportscafé' skiftes ud med Café Klubånd?

“I så stor en idrætsforening er der mange interessenter. Derfor er det enormt vanskeligt at udvikle en klub på helt frivillige hænder. Der er for meget arbejde. Derfor er det nødvendigt med en lønnet person, som tager sig af administrationen for det hele. Derfor var vi nødt til at finde nogle midler til dette, og her kunne pengene kun komme ét sted fra, og det var ved at eliminere minusset, som caféen har kørt med,” forklarer Tom Johansen.

Derfor er der nu kun ansat en timelønnet kok i cirka 10 timer ugentligt, som forbereder maden, så de frivillige blot skal varme og anrette.

“Vi gør op med, at det er okay, at have en café, som giver underskud. Undeskuddet bremser for udviklingen. Vi er nødt til at være skarpe og stå fast på, at vi VIL tjene penge,” lyder det fra Tom Johansen, som fortsætter:

“Mange har sagt, at det ikke kan lade sig gøre at udvikle og spare på samme tid. Jo, det kan så! Men det kræver en helt anden ånd.”

En måde at møde nye på

Hele formålet med at skabe Café Klubånd handler altså i bund og grund om klubbens udvikling, hvilket er lig med muligheden for forbedrede faciliteter, kurser for trænerne, at nye aktiviteter kan afprøves og et nyt samarbejde med skolerne kan udvikles.

På Café Klubånds korte levetid er konceptet dog hurtigt blevet mere end blot en måde at tjene penge på, forklarer Christine Winding-Lauritzen.

“De fleste frivillige er fra idrætsforeningen, men cirka en tredjedel af dem er ude fra lokalområdet. Mange ser det som et fællesskab, hvor man kan møde nogle nye mennesker.”

Publiceret: 24. Februar 2016 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!