Kommunalvalg 2017
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bundsgaards valgplakat afsløret i XXXL-udgave

Borgmesterens valgplakat afsløret ved en event på Lille Torv i Aarhus

Danmarks måske største valgplakat blev fredag eftermiddag præsenteret på Lille Torv i Aarhus.

Plakaten bestod af 25 ark, der når de blev sat rigtig sammen ved siden af hinanden blev til borgmester Jacob Bundsgaards valgplakat i mammutstørrelse.

25 personer havde ansvaret for hver ét ark, og da man efter lidt tid havde samlet 'puslespillet' rigtigt, kunne man se, hvem der var på billedet.

Ly mod regnen

De 25 frivillige holdt hver sin plakat over hovedet, så det var lidt af en opgave at få puslespillet sat helt rigtigt sammen og undgå huller og overlap i billedet.

LÆS OGSÅ: Tattoo-præst vil i byrådet

Plakatbærerne blev dirigeret lidt frem og tilbage, men de kunne til gengæld trøste sig med, at de store ark fungerede som en paraply i regnen, der silede ned over Aarhus.

Om en uge går det løs

Valgplakat-eventen skabte en del opmærksom blandt forbipasserende, der stoppede op og prøvede at finde ud af, hvad det var, der foregik på byens centrale torv.

Eventen var samtidig en forsmag på, hvad der venter om en uges tid, når byrådskandidaterne får grønt lys til at hænge valgplakater op.

LÆS OGSÅ: Socialdemokrater afviser beskyldninger fra borgerliste

Ifølge reglerne for ophængning af valgplakater må det ske fra den fjerde lørdag før valgdagen, så det er altså lørdag 28. oktober 2017.

Borgmesteren deltog selv i happeningen.
Borgmesteren deltog selv i happeningen.

Four more years?

Jacob Bundsgaard har været borgmester i Aarhus Kommune siden august 2011. Han overtog posten fra Nicolai Wammen, der valgte at stoppe før tid for at stille op til Folketingsvalget.

LÆS OGSÅ: Borgmesteren vil investere milliarder

Ved kommunalvalget i 2013 fik Jacob Bundsgaard 39.237 personlige stemmer og bevarede borgmesterposten.

Tirsdag 21. november 2017 bliver det afgjort, om han kan fortsætte yderligere fire år som byens førstemand.

 

Publiceret: 20. Oktober 2017 17:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112