Foto: Morten Telling
Foto: Morten Telling
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Budget: Nu får Solbjerg endelig sin cykelsti

Aarhus Kommune har afsat fem millioner til en cykelsti mellem Solbjerg og Malling

Folkene bag SOS-cykelsti i Solbjerg er glade.

Under sidste uges budgetforhandlinger blev der nemlig afsat fem millioner kroner til en cykelsti mellem Solbjerg og Malling.

"Vi er sindssygt glade og kan ikke få armene ned. Det er jo lige præcis det her, vi har kæmpet for. Vores cykelsti var for længst dømt ude af Aarhus Kommune, da vi begyndte vores arbejde, men det her viser, at det faktisk nytter noget at gå ind i kampen. Vi er heller ikke i tvivl om, at det er vores positive tilgang til både kommunen og politikerne, der gør, at vi nu sort på hvidt kan se, at cykelstien er vedtaget," siger Kirsten Laursen fra SOS-Cykelsti i en mail til Lokalavisen.

Når cykelstien bliver lavet, er det Danmarks korteste cykelsti, skrev rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz (S) på SOS-Cykelstis Facebookside efter budgetforhandlingerne.

Den korte cykelsti mellem de to byer bliver lavet af stenmel, og det er en langt billigere løsning, end hvis der var valgt asfalt.

"Vores løsning med stenmel har uden tvivl gjort det mere økonomisk spiseligt for kommunen, der ellers skulle have fundet dobbelt så mange penge i budgettet til de syv kilometer," siger Kirsten Laursen.

Publiceret: 23. September 2015 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!