Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Brud på kraniet: Leon Andreasen overfaldet og slået bevidstløs

Den tidligere AGF-spiller blev udsat for et voldsomt overfald i Hannover

Natten til søndag i sidste weekend, blev den tidligere publikumsyndling i AGF Leon Andreasen overfaldet i Hannover.

Det skriver den tyske avis Bild.

Den 34-årige aarhusianer er bosiddende i den tyske by, hvor han senest spillede fodbold for Hannover 96.

Ifølge avisen blev Andreasen slået ned i centrum af byen ved 02-tiden, hvor han passerede et skænderi mellem en kvinde og en gruppe mænd.

LÆS OGSÅ: Børneporno live fra Israel: Mand fra Aarhus betalte for voldtægt af fireårig pige

Da han involverede sig i situationen, blev han angiveligt pludselig slået ned bagfra, hvorefter han blødende og bevidstløs faldt til jorden.

På hospitalet fik han syet sit sår og blev sendt hjem, men her blev han ramt af en voldsom hovedpine.

Da han kom tilbage til hospitalet for at få en ny undersøgelse, stod det klart, at han havde pådraget sig et kraniebrud.

Leon Andreasen bekræfter forløbet overfor Bild, men vil ikke kommentere sagen yderligere.

dp

Publiceret: 12. Januar 2018 20:27

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112