Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Brand lukker populært julemarked i Aarhus

Tirsdag aften opstod der brand i Ridehuset, som for tiden er ramme om Byens Kunst- og Julemarked

Af Marie-Louise Andersen, JP Aarhus

Tirsdag aften omkring kl. 22 var området omkring Ridehuset i det centrale Aarhus lyst op af et massivt opbud blå blink, mens brandvæsnet forsøgte at slukke den brand, der kort tid forinden var opstået i det gamle hus.

Onsdag morgen er status, at fire stande er totalt nedbrændt og én totalskadet, mens der er sod og røgskader i hele Ridehuset. Det fortæller en ærgerlig Rie Nielsen, leder af Byens Kunst- og Julemarked.

SE VIDEO: Sådan ser der ud inde i Ridehuset efter branden i går

En forbipasserende slog alarm kl. 21.27, fordi han kunne se, at der steg kraftig røg op fra huset og der, ved nærmere eftersyn, så ud til at være ild indenfor.

Termisk kamera

"Da vi kommer frem kan vi se, at der kommer kraftig røg igennem udluftningen i taget," siger indsatsleder i Østjyllands Brandvæsen John Korsbak.

LÆS OGSÅ: Brand i sommerhus i Malling

Og da først brandvæsnet fik brudt en dør op og kom ind i Ridehuset, var der fyldt med røg.

John Korsbak fortæller, at det lykkedes røgdykkere at identificere kilden til røgudviklingen med et termisk kamera, så de kunne nå frem til den gruppe af julemarkedsstande, der stod i flammer og bekæmpe ilden.

Han roser den person, som ringede 112 og forklarer, at vedkommendes hurtige reaktion har været årsag til, at skaderne ikke er værre.

LÆS OGSÅ: Voldsom brand ved Tilst: Stor villa overtændt og totalskadet

"Branden er hurtigt under kontrol, men det tager tid at få pustet al røgen," siger John Korsbak og forklarer, at brandvæsnet med kraftige ventilatorer kunne puste røgen ud.

Marked lukket

Præcis hvad der er årsag til branden, skal politiets tekniske undersøgelser nu afklare. Ifølge Rie Nielsen, som for tiden lejer Ridehuset til julemarked, ser det ud til at branden er startet i en kabelrulle. 

Hun er naturligvis ærgerlig over situationen og konkluderer, at julemarkedet er lukket onsdag. Hvornår det kan åbne igen er uklart.

Publiceret: 06. December 2017 08:32

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt