Kommunalvalg 2017
Foto: Danni Paulsen
Foto: Danni Paulsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Borgmester Bundsgaard vil være KL-formand

Jacob Bundsgaard går efter titlen som KL-formand, hvilket kan ende med at give den kommende viceborgmester flere arbejdsopgaver

Tidligere i dag kom det frem, at Jacob Bundsgaard går efter at blive formand for KL, Kommunernes Landsforening, hvor den aarhusianske borgmester i øjeblikket er næstformand. Ved det socialdemokratiske pressemøde tidligere i dag på rådhuset bekræftede Jacob Bundsgaard sin interesse i posten og oplyste samtidig, at den titel vil give mere ansvar til den kommende socialdemokratiske viceborgmester, Camilla Fabricius. 

LÆS OGSÅ: Kristian Würtz fortsætter som S-rådmand

"Som mange ved, har jeg stillet mig til rådighed som formand for Kommunernes Landsforening, og er der opbakning til det i den bestyrelse, der bliver sat sammen, betyder det også, at jeg vil få flere opgaver i København, end tilfældet er i dag. Det betyder også en nytænkning af viceborgmesterposten, så Camilla i en stribe tilfælde vil skulle være min stedfortræder og løse konkrete opgaver,” sagde Jacob Bundsgaard. 

Det var dog svært for den socialdemokratiske borgmester at svare klart på, hvordan hans måske kommende titel hos KL vil gavne aarhusianserne.  

"De får forhåbentlig nogle bedre rammebetingelser for kommunerne. Det er jo det, der er KL's fornemmeste opgave. Det er jo en forening, der er skabt for at give kommunerne de bedst mulige vilkår, og det gælder jo også Aarhus Kommune," lød det fra Jacob Bundsgaard, som mener, at han godt kan klare både at være borgmester og formand for KL.

"Det er en stor opgaver, men jeg har gjort op med mig selv og min familie, at det er en opgave, jeg vil påtage mig og gå efter. Jeg har i forvejen haft en hel del arbejde som næstformand," fortalte han. 

Se hele pressemødet i videoen nedenunder.

Publiceret: 23. November 2017 17:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus