1. september klokken 20 er On Rosenhill feat. Jakob Buchanan klar med en spændende forestilling om Rosenhøj i Musikhuset i Aarhus. Pressefoto.
1. september klokken 20 er On Rosenhill feat. Jakob Buchanan klar med en spændende forestilling om Rosenhøj i Musikhuset i Aarhus. Pressefoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Boligblokområdet Rosenhøj er blevet til et visuelt musikværk

Fredag 1. september fremføres et musikalsk og visuelt værk om boligblokområdet Rosenhøj i Musikhuset i Aarhus

Den dobbelte vinder af Danish Music Awards 2016, Jakob Buchanan, voksede i sine tidlige barndomsår op i en lejlighed i den gamle blok 23, opgang C i Rosenhøj.

Nu har han skabt en fortælling om rødder og barndomsverdener, om hverdagsliv og drømme i de store boligblokke. Vidt forskellige verdener mødes i forestillingen, hvor beboernes ansigter, stemmer og hele området smelter sammen gennem filmklip og nyskrevet musik.

Rosenhøj / Rosenhill er en fortsættelse af værket om Rosenhøj, der var en del af Aarhus2017's officielle åbningsparade. Nu vender han tilbage og inviterer stemmer fra området til at blive en del af et nyt værk sammen med Aarhus Jazz Orchestra og en række solister.

Fredag 1. september fremføres det musikalske og visuelle værk i Symfonisk Sal i Musikhuset i Aarhus med start klokken 20.

Handler om livet i området

“Kernen i projektet er, at jeg har boet der. Værket handler om livet i Rosenhøj og de mennesker, der bor der. Deres sprog bliver til musik, ligesom lyde fra trapper, døre og fodtrin. Derfor bliver beboerne også inddraget, så stemningerne i værket både repræsenterer livet i Rosenhøj i dag og mine egne barndomsminder,” fortæller Jakob Buchanan selv om projektet.

Til koncerterne smelter lyd og billede sammen, når musikken får følgesvend af en enestående kunstvideo skabt af Ole Udengaard fra Beatnik film. De stemninger, der skabes af de mange lyde fra Rosenhøj og tonerne fra bigbandets instrumenter, forstærkes af videooptagelser af boligblokkvarteret og af dets beboere. Som publikum får man følelsen af, at blive inviteret med helt ind i lejlighedernes stuer.

Publiceret: 27. August 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
ANNONCER
Se flere