Liv Gro Jensen har været med helt fra start i Børnenes Akademis initiativgruppe. Her er hun med sin søn Nor.
Liv Gro Jensen har været med helt fra start i Børnenes Akademis initiativgruppe. Her er hun med sin søn Nor.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Børnenes Akademi åbner i Lystrup til august

Initiativgruppe til ny lokal friskole forventer, at op til 40 børn begynder i spejderhytte i Lystrup 10. august

Af Kim Skovrup Andersen
Børnenes Akademi

Der holdes åben skole på Møgelsgårdvej 27 i Kredshuset Myretuen i Lystrup 12. april fra klokken 10-12. Her kan man opleve nogle af de aktiviteter, der vil foregå på en almindelig skoledag i Børnenes Akademi og mærke den måde, der bliver arbejdet på. Man kan tilmelde sig til kontakt@boernenesakademi.dk. Det er både for voksne og børn.

Derudover holdes der informationsmøde 21. april klokken 19, og her er det kun for nye forældre, hvor der er fokus på det faktuelle omkring skolen.'


Årligt kommer det til at koste 1.500 kroner om måneden i 12 måneder per barn at gå på Børnenes Akademi.

SFO(0-4 klasse) kommer til at koste 550 kroner per måned i 11 måneder.

Drømmen om at starte en ny friskole så dagens lys i Hjortshøj, hvor det var meningen, at Børnenes Akademi, som den kommende friskole er døbt, skulle skyde op i august 2014.

Men efter to et halvt års hårdt arbejde har friskolens initiativgruppe måtte sande, at Børnenes Akademi i første omgang bliver en realitet i en spejderhytte i Lystrup på Møgelgårdsvej.

Initiativgruppen havde håbet at kunne åbne i Hjortshøj men flere af de planer strandede, fordi man enten fik nej fra kommunens side eller manglende svar. Derfor åbnede Børnenes Akademi ikke som planlagt i august 2014. Men drømmen lever videre og ser ud til at blive en realitet 10. august,

”Jamen, stemningen i bestyrelsen og initiativgruppen er god. Vi har været klar til at forfølge det maraton, som det har udviklet sig til at blive, men nu er vi ved at være i mål.” siger Liv Gro Jensen, der har været med i friskolens initiativgruppe helt fra begyndelsen.

Et større projekt

”Det er ikke nogen hemmelighed, at det har vist sig at være et større projekt, end vi regnede med. Men det har trods alt været et fint forløb, hvor vi får en masse erfaring. Det har været frustrerende at møde så meget modgang, men vi er ildsjæle, der skal kæmpe med en meget faktuel verden, når vi har haft møder med kommunen, og det har nogle gange været svært at tackle, men forældreopbakningen har fået os til at fortsætte,“ fastslår Liv Gro Jensen og tilføjer:

”Det her er et 'alt eller intet'-år for os. Vi har slikket de sår, vi har fået og er nu klar til at begynde i Lystrup.”

Friskole-folkene fik nej fra kommunens side til deres planer om at rykke ind på Østergård-grunden i Hjortshøj på grund af landzonereglerne. Efterfølgende har skolens bestyrelse forsøgt at finde andre egnede steder i Hjortshøj, men er løbet ind i de samme problemer med reglerne for by- og landzone og lokalplaner, som ikke stemmer overens med en etablering af en friskole.

Børnenes Akademi har planer om stort nærvær med aldersintegreret undervisning. Det vil sige læring efter kompetencer og ikke alder. I øjeblikket er der fuld gang i indskrivningssamtaler. Der er maksimalt plads til 40 børn fra 0. til 5. klasse, men det er planen at udvide med tiden.

Børnene Akademi har tidligere holdt åben skole-arrangementer i Lystrup, hvor forældreopbakningen har været stor.
Børnene Akademi har tidligere holdt åben skole-arrangementer i Lystrup, hvor forældreopbakningen har været stor.

Drømmen om Hjortshøj

Det styrker bestyrelsen i troen på, at friskolen bliver til noget. Og drømmen om at rykke til Hjortshøj, som var den oprindelige plan, lever stadig i bedste velgående:

“Vi følger den kommunale planlægning i Hjortshøj-området tæt og håber, vi kan åbne friskole i området i 2017. Det tror og håber vi på er realistisk, ” siger Liv Gro Jensen.

Spejderhytten i Lystrup på Møgelgårdsvej skal stadig fungere som værested for spejdere, men det bliver på tidspunkter, hvor friskoleeleverne ikke er der.

De to skoleledere, Mikkel Ploug og Mette Meineche, er fortsat klar som skoleledere. De blev ansat i 2014, da man forventede at komme i mål det år, men de har været villige til at vente et år mere.

Derudover er der ansat et par lærere til at undervise fra uge 33.

Publiceret: 10. April 2015 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!