Cykelhjelmene skal testes under de mest realistiske forhold. Derfor bliver det crashtest med dummies af hoveder, som skal afprøve hjelmene hos Volvo. Foto: Volvo

Cykelhjelmene skal testes under de mest realistiske forhold. Derfor bliver det crashtest med dummies af hoveder, som skal afprøve hjelmene hos Volvo. Foto: Volvo

Volvo crashtester cykelhjelme

Volvo i forsøg med cyklist-sikkerhed, hvor realistiske crashtests skal afprøve cykelhjelme mod rigtige biler

Af
Jens Overgaard

test Det kan ende fatalt, hvis en cyklist rammes af en bil.

Derfor har bilproducenter som Volvo de senere år lanceret nye systemer med en nødbremse, der ikke alene kan opfange fodgængere, men også cyklister.

Nu går den svenske bilproducent et skridt videre med crashtests af cykelhjelme, som udsættes for de skader, som ville være sket ved en påkørsel i det virkelige liv.

Enkle test

Det sker sammen med det svenske sports-og sikkerhedsmærke POC og foregår på Volvos testanlæg i Gøteborg, hvor hoveder fra crashtest dummies med hjelme slynges mod en holdende bil med en kraft, der svarer til forskellige hastigheder, for at finde betingelserne, der matcher virkeligheden. Skaderne på dukker med og uden hjelm bliver så gransket.

Ifølge producenten er de tests, som i dag sker med cykelhjelme, ret enkle. De foregår, ved at hjelmene bliver tabt fra forskellige højder ned på enten en flad eller en vinklet overflade.

De omfatter ikke bil-mod-cykeluheld, og det er her, at Volvo vil gå ind og forfine denne del.

Erfaringerne herfra skal bruges i arbejdet med at udvikle nye bilmodeller.

Det er kendt, at især motorhjelmens evne til at opfange bløde trafikanter betyder meget.

Publiceret 20 June 2019 10:40