Dansegulvet var fyldt op og armene over hovedet til årets bierfest i Midtpunkt i Skødstrup.
Dansegulvet var fyldt op og armene over hovedet til årets bierfest i Midtpunkt i Skødstrup.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bierfest: Øllet blev Skødstrups skæbne

For andet år i træk festede lokale i Skødstrups Midtpunktet på tysk manér. 650 gæster og 70 frivillige pustede liv i byen

Af Kim Skovrup Andersen
Fotos: Patrick Zielinski

1.900 liter øl og 2.200 Jägerbombs (Jägermeister blandet med energidrik, red.) var, hvad der blev konsumeret til årets bierfest i Skødstrup i lørdags. Et blåt- og hvidt-oppyntet Midtpunkt dannede en feslig ramme om byfesten, der i alt havde samlet 650 gæster.

“Det gik fantastisk godt, og vi havde en rigtig god fest. Folk gav den fuld gas. Der er ingen tvivl om, at vi nyder godt af, at mange kender hinanden i forvejen, så der var ingen ballade,” siger Steen Hermansen, som udover at være formand for fonden bag Midtpunktet også står i spidsen for Skødstrups Fællesråd.

I lighed med 2015 - debutåret for bierfesten i Skødstrup - leverede nandet 'Top Seven' musikken, og sørgede konstant for, at gigant-ølglassene ikke groede fast på de lange borde med plads til 44 personer. Dem var der 16 af, og de var hver opkaldt efter en tysk delstat. Det har også gjort billetsalget lettere, for hvert bord har en ambassadør, der skal sørge for at sælge billetter til sit eget bord. Få dage før var der meldt udsolgt til den store ølfest, så samtlige 704 billetter var revet væk, men sygdom på dagen bevirkede, at det samlede antal gæster endte på 650, hvilket var 150 flere end i 2015.

Så der forventes et økonomisk overskud, der vil komme det lokale idrætsliv til gode.

70 frivillige i gang

Derudover har i alt 70 frivillige hjulpet til med gennemførelsen af bierfesten heraf 29 under selve festen, oplyser Hermansen.

“Jeg er meget taknemmelig for de frivilliges indsats. Nu har folk på vores stadig voksende Team Frivillig fundet ud, at det er sjovt at være frivillig, og det smitter af, så der kommer flere til,” siger han.

Bierfest-succesen gentages 11. marts 2017 efter samme opskrift.

Bandet Top Seven stod igen i år for den musikalske underholdning og skabte den helt rette ’prost-stemning’.
Bandet Top Seven stod igen i år for den musikalske underholdning og skabte den helt rette ’prost-stemning’.
Der var mange brede smil til ølfesten.
Der var mange brede smil til ølfesten.
Praktisk drikkestil?
Praktisk drikkestil?
Publiceret: 15. Marts 2016 09:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!