Fatah Abdirahman fortæller om sin egen trænerkarriere, der strækker sig fra Lystrup i 2009 til AGF i 2017. Derudover kommer han ind på vigtigheden af den mentalitet, det kræver for at nå toppen i elitefodbold. Foto: Martin Jørgensen
Fatah Abdirahman fortæller om sin egen trænerkarriere, der strækker sig fra Lystrup i 2009 til AGF i 2017. Derudover kommer han ind på vigtigheden af den mentalitet, det kræver for at nå toppen i elitefodbold. Foto: Martin Jørgensen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bag om AGF: Trænerkometen Fatah Abdirahman

Lokalavisen Aarhus tog en snak med Fatah Abdirahman om trænerkarrieren og den spirende talentmasse i AGF

Af Martin Jørgensen

For seks år siden lavede Fatah Abidirahman en karriereplan, hvori der stod, at han skulle være træner i U17 Ligaen, når han var fyldt 25 år.

I dag er 25-årige Fatah Abdirahman fra Møllevangen cheftræner for AGF's talentfulde U17-hold, der i skrivende stund er placeret på førstepladsen i U17 Drenge Ligaen, som er den bedste række i årgangen i Danmark.

LÆS OGSÅ: 24-årige Kasper passer græsset i AGF

Første milepæl er dermed nået for den unge trænerkomet, men her stopper drømmen ikke.

“Mit mål er stadigvæk, at jeg skal træne så højt som overhovedet muligt, men det handler meget om timing. Men det er dét, jeg stræber efter, og jeg går ikke på kompromis med det.”

Tydelig cheftrænerstil

Hvis vi spoler tiden tilbage til 2009, var Fatah Abdirahman ungdomstræner i Lystrup, fem år senere tog han DBU's og UEFA's A-licens træneruddannelse i en alder af bare 22 år. Derudover har han været ungdomselitetræner i de to jyske klubber Randers FC og FC Midtjylland, hvor han trænede U13- og U15-hold.

LÆS OGSÅ: 17-årige Fatah drømmer om en fremtid på sidelinjen i fodbold

Nu er han 25 år og står i spidsen for et hold, der sidste år snuppede guldet. Han er tilbage i Aarhus og i byen, hvor det hele startede. Men meget har ændret sig siden sidst.

“Jeg er blevet mere tydelig i min tilgang til spillet, og hvordan jeg gerne vil opfattes som træner. Førhen ville jeg gerne have meget af det hele, men hvis man kigger rundt på de forskellige toptrænere, så har de hver sin stil,” fortæller Fatah Abdirahman og uddyber:

“Hvis du har lidt af det hele, bliver du ikke specialist på ét punkt. Mine spidskompetencer er mandsskabspleje og min måde at se spillet på. Dér er jeg blevet endnu bedre, end jeg var for tre år siden.”

LÆS OGSÅ: AGF Fanclub fejrer 25 års jubilæum i kampen mod Silkeborg

Fatah Abdirahman med kenyansk og somalisk baggrund tog store skridt under tiden i FC Midtjylland, hvor trænertalentet for første gang skulle stå på egne ben. Væk fra familien, venner og det store østjyske netværk.

“I Herning var jeg helt for mig selv. Jeg var ikke i mine vante omgivelser med familien og vennerne omkring hjørnet. Det var bare mig. En afrikaner i Herning, og hold kæft, hvor var det kedeligt uden for banen,” fortæller Fatah Abdirahman og bryder ud i grin, men slår i samme ombæring fast, at tiden lærte ham rigtig meget.

“Jeg havde heldigvis mange gode kollegaer, som jeg fik det rigtig godt med, og så var jeg en del af et fantastisk fodboldmiljø. Tiden i Herning lærte mig at blive klogere på mig selv og på livet,” siger Fatah Abdirahman om Midtjylland-tiden, hvor han var i ét år, inden turen igen gik tilbage til Randers og dernæst AGF.

AGF’s talentmasse

Til dagligt arbejder Fatah Abdirahman på fuldtid med de største talenter i AGF, hvor modstanderne i weekenden hedder FCK og Brøndby.

“Nu møder du toppen af poppen. Det ligner mere det, jeg gerne vil på et senere tidspunkt i min karriere. Det stiller større krav til mig som træner, og det fanger mig bare,” fortæller Fatah Abdirahman, der elsker at kunne matche sig selv - og sit hold - mod de bedste.

LÆS OGSÅ: Randers støber havestole i beton til AGF...

Netop det at være de bedste, er noget, som AGF kan bryste sig af at være i øjeblikket, hvor U17-holdet topper rækken. Kvaliteten er da heller ikke til at tage fejl af, hvis man spørger træneren.

“Der er ikke nogen tvivl om, at der er mange spændende spillere på vej i AGF, men det handler rigtig meget om at have den rette mentalitet,” fortæller Fatah og uddyber:

“Hvis de ikke mentalt er klar til det tryk, der er i Aarhus, og de forventninger, der er i byen, så knækker de sammen. Det er derfor, at vi sætter store krav til spillernes mentalitet. De skal kunne mestre at kunne håndtere modgang.”

Det varmer Fatah Abdirahmans trænerhjerte, når han kan se sine spillere tage det næste skridt, og han er også optimistisk omkring fremtiden i det aarhusianske.

“Vi skal være skarpe på at bygge videre på spilleren, så de kan komme tættere på startopstillingen, så det på et tidspunkt ikke er Duncan og Steffen Rasmussen, der har været her i længst tid af vores egne, men i stedet Benjamin Hvidt, Magnus Kaastrup, Alexander Ammitzbøl og Kasper Lunding,” siger Fatah Abdirahman med et intens blik i øjnene.

Passionen er ikke til at tage fejl af. Fatah Abdirahman brænder for sit arbejde, hvor han kan gøre det, han elsker.

“Jeg vil have, at tilskuerne på Ceres Park og hele Aarhus kan mærke, hvor stort et arbejde vi ligger i talentudviklingen her i klubben.

Publiceret: 15. November 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112