Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bad passager skrue ned for musikken i bussen: Spyttet i ansigtet og truet med tæsk

56-årig mand fik noget af en behandling i buslinje 14

En 56-årig mand fra Viby henvendte sig mandag på politistationen i Aarhus for at anmelde en episode i bussen kort tid forinden.

Ifølge den 56-åriges forklaring havde han mellem klokken 10 og 12 siddet i linje 14 i Aarhus, da han henvendte sig til en mandlig medpassager, der lyttede til musik på sin mobiltelefon, så det kunne høres i hele bussen.

Musikken var høj, og derfor bad den 56-årige manden om enten at skrue ned eller tage høretelefoner i ørerne. Buschaufføren bad om det samme, da mandens musik generede øvrige passagerer.

LÆS OGSÅ: Drabsforsøg i Højbjerg: Kvinde snittede ekskæreste i halsen

Det nægtede han dog, og i stedet kvitterede han med en spytklat i ansigtet på den 56-årige. Han nåede at forlade bussen med det samme, da den holdt ind på Harald Jensens Plads.

Den 56-årige beskriver gerningsmanden som værende:

  • 45-50 år
  • Ca. 180 cm.
  • Almindelig af bygning
  • Mellemøstligt udseende
  • Mellemlangt, sort krøllet hår

Et vidne fra bussen kunne også fortælle om episoden og forklarede, at manden også havde truet den 56-årige med tæsk. Ifølge vidnet var gerningsmanden dog noget yngre end det bud, den 56-årige kom med.

Vidnet beskrev gerningsmanden således:

  • 20-25 år
  • Ca. 180 cm.
  • Almindelig af bygning
  • Mellemøstligt udseende
  • Sort hår opsat i en knold bag på hovedet
  • Iført mørk jakke

Østjyllands Politi hører gerne fra borgere, der kan have set manden, på tlf. 114.

dp

Publiceret: 05. December 2017 12:19

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt