Centerleder for Aarhus Universitets accelerator-laboratrorier, Søren Pape Møller, viser den nye partikelaccelerator, ASTRID2, frem.
Centerleder for Aarhus Universitets accelerator-laboratrorier, Søren Pape Møller, viser den nye partikelaccelerator, ASTRID2, frem.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

ASTRID2 er en af verdens bedste røntgenkilder

På Aarhus Universitet har forskere konstrueret en 46 meter lang partikelaccelerator, hvis lige kun findes ganske få steder i verden. Acceleratoren skal blandt andet bruges til at udvikle nanoteknologi, og til forskning i kræftbehandling

ASTRID & ASTRID2
*I 1991 blev ASTRID 1 taget i brug. Den tiltrækker stadig forskere fra hele verden, men kommer fremover til at føde ASTRID2 med partikler. *I 2009 blev arbejdet med ASTRID2 påbegyndt, og acceleratoren forventes helt færdig i slutningen af 2013. *14. maj 2012 blev den første elektronstråle sendt igennem anlægget. *10. juli 2012 passerede elektroner den første hele omgang i acceleratorens ring. *7. august 2012 passerede elektroner igennem ringen 1300 gange, hvilket er maksimum, indtil anlægget står helt færdigt. *Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har skudt 37 millioner kroner i ASTRID2. De kommer fra den nationale pulje for forskningsinfrastruktur. *Carlsbergfondet, Lundbeckfonden og Det Frie Forskningsråd / Natur og Univers har tilsammen doneret yderligere 10 millioner til projektet. *Aarhus Universitet har selv skudt cirka 32 millioner kroner i ASTRID2 og byggeriet, der huser acceleratoren. *ASTRID & ASTRID2 sender elektroner i cirkulation i en hastighed så høj, at den nærmer sig lysets. Derved fremkommer 'blød' røntgenstråling - synkrotronstråling, og ultraviolet lys. *ASTRID2 er større end sin forgænger, men elektronstrålen, som den producerer vil være mindre og meget kraftigere. *Læs mere om ASTRID2 på Aarhus Universitets hjemmeside, hvor du også kan se en 20 sekunders time lapse-video af konstruktionen: http://www.isa.au.dk/index.asp Kilde: Aarhus Universitet / Søren Pape Møller

Under parkeringspladsen, der hører til Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet, har forskere bygget noget, der på flere måder er meget stort. Og nu står projektet næsten færdigt.

"Med ASTRID2 kan vi tilbyde så interessante forskningsmuligheder, at det vil tiltrække videnskabsfolk fra hele verden," fortæller Søren Pape Møller, der er centerleder for accelerator-laboratoriet ved instituttet.

Nano-verden bliver synlig

Det handler om en bestemt slags røntgenstråling - synkrotronstråling. ASTRID2 (Aarhus Storage Ring for Ions and electrons, Denmark), sender elektroner (atomare partikler) rundt i en 46 meter lang ring, til de opnår en hastighed tæt på lysets, hvorved strålingen fremkommer.

Ved hjælp af denne røntgenstråling kan forskerne nærstudere mikro- og nano-skopiske prøver, der er mindre end hidtil muligt i det meste af verden.

"Det drejer sig om en lille håndfuld steder på verdensplan, hvor man har acceleratorer af samme type og intensitet, der tjener samme videnskabelige formål," forklarer Søren Pape Møller.

Videnskabsfolk fra nær og fjern kommer i forvejen valfartende for at gøre brug af den gamle ASTRID-accelerator, der også findes i 'dybet' under parkeringspladsen, som ligner alle andre til forveksling, men gemmer på en skat.

Den første ASTRID blev taget i brug i 1991. Den har samme funktion som nummer to, men er mindre og kan ikke se på nær så små objekter.

Oversigtsgrafik over ASTRID & ASTRID2. Den mindste, kvadratiske accelerator er den gamle ASTRID, der fremover kommer til at føde ASTRID2 med elektroner. Den nye accelerator er 46 meter i omkreds, og dens lige findes kun ganske få steder i verden.
Oversigtsgrafik over ASTRID & ASTRID2. Den mindste, kvadratiske accelerator er den gamle ASTRID, der fremover kommer til at føde ASTRID2 med elektroner. Den nye accelerator er 46 meter i omkreds, og dens lige findes kun ganske få steder i verden.

Hvad skal den bruges til?

"Dengang vi tog gamle ASTRID i brug, havde vi slet ikke forestillet os, alt hvad vi skulle komme til at undersøge med den," siger Søren Pape Møller og forklarer, at det samme kommer til at ske med den nye søster.

"ASTRID bruges af en lang række forskere, både fysikere, medicinere, biologer, kemikere og ingeniører. Den har blandt andet været brugt til at kigge på menneskeceller angrebet af sygdommen sklerose, og på sædceller.

Den er også blevet brugt til at udviklet et særligt, supertyndt kulstof-materiale kaldet grafen, som man måske i fremtiden kan anvende i computerchips," fortæller fysikeren.

Og der er sådan set nærmest ingen grænser for, hvad man kan undersøge med ASTRID2. Den vil blandt andet indgå i afprøvning af forskellige typer ny medicin, for at se, hvad der helt konkret sker, når sygdommen møder medicinen. Alle former for nanoteknologi, er den velegnet til at undersøge og udvikle.

Og så er ASTRID2 en vigtig brik i et andet puslespil.

Kræftbehandling på vej

Der er udviklet en ny type strålekanon til behandling af kræft, der ikke alene er uhyre effektiv, men også meget kostbar. En 'partikelterapi -strålekanon', anvender ikke røntgen-stråling, som dem vi kender herhjemme i dag, men skyder simpelthen en byge af brint-partikler direkte ind i kræftknuden.

Sådan en kan både skåne patienten for bivirkninger, fordi den rammer så præcist, og så er den langt bedre til at gøre det af med kræftcellerne.

"En partikelterapistrålekanon fungerer i princippet på samme måde som ASTRID2. Man er i øjeblikket i gang med at anskaffe sådan en strålekanon i Danmark, og ASTRID2 vil kunne levere noget af den grundforskning, som er nødvendig for at bruge og vedligeholde det meget avancerede apparat. "

"Et internationalt panel er i gang med at udrede, om den skal stå i København, eller på Skejby Sygehus, men personligt vil det da glæde mig, at den kommer til Skejby," siger Søren Pape Møller og får julelys i øjnene.

Søren Pape Møller forklarer om nogle af de mange elementer, der udgør ASTRID2. De store betonblokke bag acceleratoren skal beskytte personer på den anden side mod stråling, når acceleratoren er i funktion.
Søren Pape Møller forklarer om nogle af de mange elementer, der udgør ASTRID2. De store betonblokke bag acceleratoren skal beskytte personer på den anden side mod stråling, når acceleratoren er i funktion.

Indviet på behørig vis

ASTRID2, der i 2008 modtog 37 millioner kroner i tilskud fra Ministerier for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, blev mandag indviet ved en reception for omkring hundrede indbudte gæster.

Forskningsminister Morten Østergaard fik det ærefulde hverv at aktivere acceleratoren. Der var desuden taler af rektor for Aarhus Universitet, Lauritz B. Holm-Nilesen, formand for universitetsbestyrelsen, Michael Christiansen, Sundhedsdirektør Ole Thomsen fra Region Midtjylland, og Søren Pape Møller, der forklarede instrumentets virkemåde.

Torsdag i sidste uge var også Statsminister Helle Thorning Schmidt på besøg for at tage den avancerede ASTRID2 i skue.

Publiceret: 10. September 2012 16:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112