Katrine Gislinge leverede en kraftpræstation med sin fortolkning af Chopin ved Aarhus Symfoniorkesters koncert den 19. februar 2009 i Musikhuset
Anmeldelse af: Lisbeth Pico Stæhr, Århus C
Karakter: 4 ud af 6 Dirigent: Thomas Søndergård Solist på flygel: Kathrine Gislinge Orkester: Aarhus Symfoniorkester Varighed: knap 2 timer inkl. pause Sted: Århus Musikhus, Symfonisk sal
Program: Felix Mendelssohn-Bartholdy (1809-1847) • Ouverture til dramaet "Ruy Blas", opus 95 (1839) Frédéric Chopin (1810-1849) • Koncert for klaver og orkester nr. 1, e-mol, opus 11 Antonín Dvorák (1841-1904) • Symfoni nr. 7, opus 70, d-mol
Koncerten startede med den ganske korte ouverture - ca. 7 minutter - af Felix Mendelssohn-Bartholdy. Musikken er en ouverture til skuespillet Ruy Blas af Victor Hugo, der var samtidig med komponisten. Musikstykket er skrevet på rekordtid, hvilket igen og igen kan forbavse, når man betænker, hvor enormt arbejde det må være at skrive til så mange instrumenter. Ouverturen virkede elegant og smittende og stemte tilhørerne til de næste oplevelser.
Anden del af koncerten med Kathrine Gislinge var en kæmpe oplevelse. Det var fra første færd svært at få øjnene fra hendes høje, slanke skikkelse på scenen. Hendes fysiske fremtrædende og tydelige koncentration og indlevelse i musikken, tvang på en insisterende måde tilhørerne til koncentration og musikalsk indføling. Det var helt tydeligt en stor fysisk som psykisk præstation, vi hørte og så foran os.
Chopins klavermusik var fuld af detaljer og overraskelser også for den utrænede tilhører. Første sats har en relativ lang orkesterdel, inden solisten tager over. Der anslås meget melankolske toner fulde af dramatik. Herefter skifter musikken over i mere poetiske toner, der let får tilhøreren til at tænke på yndefulde landskaber, måneskin osv. Sidste del er mere temperamentsfuld og fyldig. Alt i al en kæmpe oplevelse, der ikke kan undgå at røre ethvert publikum.
Dvoráks musik var straks svære at få hold på for denne anmelder. Den virkede ikke så fængende og tilgængelig som de forrige stykker. Det var en rimelig tung afslutning.
Det er interessant at tænke på, at de 3 komponister alle skriver deres musik næsten samtidigt, dog med Dvoráks lidt forskudt. Det er ligeledes slående, at såvel Chopin som Mendelssohn kun blev henholdsvis 39 og 38 år og dog nåede at sætte sig så varige spor for eftertiden. Dvorák blev 63 år.
Læs hele artiklen
