Ugens konkurrence: Der bor en bager i os alle

Ugens konkurrence: Der bor en bager i os alle

 Læs hele artiklen
Nyhedsoversigt | Nyhedsbrev | RSS | Tip os | Udebliver avisen? | Kontakt | Søg 
Vejret.dk    8°
20-årig somalisk kvinde meldt savnet
PIGE SAVNES

20-årig somalisk kvinde meldt savnet

 Læs mere...
Slog og kradsede sig vej ud af Psykiatrisk Hospital i Risskov
FLUGT IGEN-IGEN

Slog og kradsede sig vej ud af Psykiatrisk Hospital i Risskov

 Læs mere...
Er Århus Festuge kun for midtbyen?
FESTUGE

Er Århus Festuge kun for midtbyen?

 Læs mere...
Brian Mathiasen bruger både tid og penge på at hjælpe en fattig bokser i Kenya.
Brian Mathiasen bruger både tid og penge på at hjælpe en fattig bokser i Kenya.

 Tip en ven  Udskriv  Kommenter Del

Et boksehjerte af guld

Han har ikke selv noget barn, men alligevel er der en dreng i Kenya, som han kalder for sin søn


I Fønøgade 5, st.tv kom der et helt særligt og unikt menneske til verden 21. juni 1965 i forældrenes soveværelse. Men denne lille fyr vidste ikke, at han gik et anderledes liv i møde. Men det gjorde han. Brian Mathiasen måtte nemlig i en alder af bare 13 år bo på gaden og sove på skift hos kammeraterne. Det lyder alt sammen som en rigtig, »jeg-har-ondt-i-livet-historie«, men det er det langt fra. Den profesionelle boksetræner fra Viby gider nemlig ikke have, at folk skal have ondt af ham, for han er stolt af det, han har opnået, og at han ikke havnede i en rendesten og skulle dø i en alder af 42 år, som sin mor.

Som alle andre børn har den store, skaldede mand med de venlige og imødekommende blå øjne ting fra barndommen med i sin livs-rygsæk, men i modsætning til de fleste andre er der blevet et stort, godt boksehjerte af guld ud af hele opvæksten.

»Jeg er meget godhjertet, og nogle gange brænder jeg snitterne på det. Jeg kan ikke tåle, hvis der er nogen, der mangler noget, og jeg så har det. Så giver jeg dem det. Men så tænker jeg først bagefter på, at jeg jo så ikke selv har det længere«, fortæller Brian Mathiasen med et grin.

Den professionelle boksetræner har et hjerte, der er større end de flestes.
Den professionelle boksetræner har et hjerte, der er større end de flestes.


Hjælp til Kenya

Hans storhed og betænksomhed overfor andre kommer især til udtryk med hans hjælp, der går langt ud over Danmarks grænser. I en lille fattig bydel lidt udenfor Mombasa ligger der nemlig en bokseklub. I den er der en ung gut ved navn Dennis Odiambo. Og for ham er 43-årige Brian Mathiasen den helt store helt. Han har nemlig været med til at hive ham ud af de fattige kår og sender hver måned penge ned til ham, så han har råd til at gå i skole og få mad på bordet.

Dennis har været i Danmark og besøge Brian to gange, og da knægten forlod landet efter en måneds ophold i juli, var det med gaver og penge i kufferten. Mathiasen havde givet ham en bærbar, så hans storebror kunne få sit job tilbage som dj på det lokale diskotek og penge til Dennis' skolegang det kommende halvandet år. Men sådan gik det ikke, da Dennis først landede i Kenya igen. Storebroren ville nemlig låne 200 af de 400 dollars, Brian havde sendt med, og så rejste han ellers sin vej.

»Min kæreste, Helle, og jeg skal derned her i december, og jeg er ret sikker på, at Dennis' storebror ikke tør vise sig, når vi kommer. Jeg blev sgu ked af det, da jeg hørte, hvad der var sket. Dennis kunne ikke betale sin husleje og fik besked på, at det skulle han inden fem dage, ellers røg han på gaden. Og det kunne jeg ikke bære. Jeg gik nærmest i panik. Jeg skyndte mig at få overført penge til ham, men jeg var bange for, de ikke nåede at komme frem i tide. Men det gjorde de heldigvis«, fortæller boksetræneren med intense øjne, mens armene hviler over de krydsede ben.


Lyv ikke

Selv om han var ked af, at Dennis havde mistet pengene, sætter han pris på ærlighed. Brian Mathiasens hjerte må være gjort af et særligt stof, men selv om han er godheden selv, skal man ikke misbruge det. »Hvis Dennis lyver overfor mig, går bag min ryg eller gør mig noget ondt, så klapper fælden. Jeg har mistet venner på den slags tidligere, men jeg har oplevet nok dårlige ting, og derfor gider jeg slet ikke beskæftige mig med den slags. Jeg har lært at sortere alt det dårlige fra«, fortæller Brian Mathiasen med et bestemt, men alligevel venligt blik.

Men Dennis hører til blandt de mennesker, han gerne vil bruge sin tid på. Han udtrykker det selv med, at han vil offer det meste for at hjælpe Dennis.

»Hvis min kæreste og jeg én gang om måneden dropper at gå ud at spise, så kan Dennis klare sig i en hel måned for de penge. Det sætter tingene en del i perspektiv«, siger Brian Mathiasen, der har kenyaneren i sine tanker hver dag. Så meget, at han betragter ham som sin søn.

»Det er mig, der forsørger ham, og mig der ringer til ham hver eneste uge. Og jeg ved, at han også ser mig som sin far«, siger Brian Mathiasen, der netop har sendt 20 kilo tøj ned til bokseklubben.

Han har fået en sms fra klubbens træner, Samson Mtoni, om, at det er kommet frem, og nu glæder den skaldede bokse-træner med et ægte guld-hjerte sig til at overrække det til bokserne i den lille klub lidt udenfor Mombasa.


Brian Mathiasen
Fra tirsdag kører hans nye hjemmeside www.boxing4life.dk
Han træner blandt andet bokseren Reda Zam Zam
Han boksetræner erhvervsfolk og en masse motionshold i Fitness.dk i Viby
Hvis man har problemer med sin vægt, kan Brian hjælpe med personlig boksetræning
Han har støttet bokseklubben i Mombasa, Transfix ABC, siden 2004


Publiceret: 28. November 2008 15:40

Læs også nyheder fra:
Sjælland: Albertslund | Allerød | Egedal | Fredensborg | Frederikssund | Furesø | Gentofte | 
Greve | Hillerød | Hvidovre | Hørsholm | Ishøj | Køge | Lyngby-Taarbæk | 
Nordsjælland | Roskilde | Rudersdal | Solrød
Jylland: Favrskov | Kalø Vig | Norddjurs | Skanderborg | Syddjurs
Vejret.dk
Århus
04. September
05. September
06. September
Nyhedsbrev:



loading...




SKALDET
BYGGERI
UGENS ANNONCER

Rastepladser bruges som lossepladser

 Firmafilm Se alle >>

Vædderen Uge 35

Tyren Uge 35

Tvillingen Uge 35

Krebsen Uge 35

Løven Uge 35

Jomfruen Uge 35

Vægten Uge 35

Skorpionen Uge 35

Skytten Uge 35

Stenbukken Uge 35
Nyheder fra andre lokalområder
Vælg kommunen herunder og se de seneste nyheder fra lokalområdet...

E-PAGES

Århus Midt

Århus Nord

Århus Syd

Århus Vest

loading...

Lokalavisen ÅrhusP. Hiort-Lorenzens Vej 2A8000 Århus CTlf. 8732 4800Fax 8696 1714www.lokalavisen.dk/aarhus - en del af lokalavisen.dk
Øvrige sites:  Albertslund |  Allerød |  Egedal |  Favrskov |  Fredensborg |  Frederikssund |  Furesø |  Gentofte |  Greve |  Hillerød |  Hvidovre |  Hørsholm |  Ishøj |  Kalø Vig | 
Køge |  Lyngby-Taarbæk |  Norddjurs |  Nordsjælland |  Roskilde |  Rudersdal |  Skanderborg |  Solrød |  Syddjurs |