Anlægsarbejdet af letbanen bliver nu sat i gang i to etaper ved Nørrebrogade og Nørreport.
Anlægsarbejdet af letbanen bliver nu sat i gang i to etaper ved Nørrebrogade og Nørreport.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Arbejdet med letbanen begynder i centrum

Busserne må dele bane med de øvrige bilister under arbejdet med letbanen

Arbejdet med at anlægge to nye letbanespor midt på Nørrebrogade og Nørreport begynder nu.

Det betyder, at de to midterste vejbaner fra Nørreport til Vennelyst Boulevard bliver afspærret, oplyser Aarhus Letbane i en pressemeddelelse. Man regner dog ikke med, at det kommer til at få den store indflydelse på trafikken.

“Vi forventer ikke de store gener for trafikken på strækningen, men alt andet lige kan afspærringen af de midterste vejbaner reducere fremkommeligheden - særligt i myldretiden,” siger anlægschef i Aarhus Letbane, Jørgen Hansen i pressemeddelelsen.

I de afspærrede vejbaner bliver busbanerne inddraget i begge retninger til biltrafik. Det betyder, at bilisterne stadigvæk har to baner at køre på, mens busserne må dele pladsen.

Anlægsarbejdet er opdelt i to faser. I fase et bliver der gravet ud til efterfølgende etablering af sporkasser og skinner til to letbanespor. Det forventes, at man er færdig med den del i år. Fase to bliver sat i gang i løbet af sommeren i år, og her bliver letbanens infrastruktur med skinner, elmaster, køreledninger og perroner påbegyndt.

De to midterste vejbaner vil være spærret frem til 2017.

Publiceret: 14. Januar 2015 16:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!