Rejser Annoncer
Tim Christensen

Tim Christensen solokoncert, lørdag 4. marts 2017

TIM CHRISTENSEN tager på solo-turné i efteråret og spiller alt 19 koncerter !

For et halvt år siden tog Tim Christensen alene med sin akustiske guitar på rejse igennem Holland og Norge og spillede 10 solokoncerter.

Med udsolgte spillesteder og et publikum der tog imod med åbne arme og ører, har Tim fået modet og lysten til at tage Danmark rundt med sine sange.

Og der vil være tale om et repertoire der spænder over den nu 20-årige karriere, fra Dizzy Mizz Lizzy og henover alle solopladerne.

Faktisk har Tim skrevet de fleste numre gennem tiden (inkl Dizzy´s) ved den akustiske guitar.

Siden udgivelsen af det seneste studiealbum i 2011 og den efterfølgende turné med sit band The Damn Crystals, har Tim Christensen prøvet sig selv af i nye og anderledes rammer.

Det er bl.a. blevet til tribut´en "Pure McCartney" såvel live som på plade samt efterfølgende flere intime koncerter med de musikalske playmates Mike Voila og Tracy Bonham.

Tim har også over en længere periode lagt akustiske udgaver af diverse sange op på sin Facebookprofil
under betegnelsen "Low key / Late Night Sessions" og har taget skridtet videre med udgivelsen af en EP med 6 akustiske covernumre og en Volume 2 er på vej i år. Dertil har han startet flere af sine bandkoncerter med at spille en række numre solo og akustisk.

Så på mange måder føles det rigtigt at tage springet og komme ud og spille alene !

Tim Christensen udtaler : "Efter at ha smagt på denne nøgne, akustiske udgave ved diverse optrædener det seneste år, er jeg blevet inspireret og har fået modet til at gå ud og spille koncerter akustisk solo. At stå alene på scenen kan være en angstprovokerende fornemmelse, men også udfordrende".

Tim har senest spillet akustisk på Record Store Day i 3 byer på samme dag i diverse pladeforretninger i anledning af genudsendelsen af hans to første soloplader på vinyl.

Billetter købes her


Publiceret: 20 December 2016