Her er vi til ringridning på trillebør i stedet for hest og med kost i stedet for lanse. Privatfoto fra Toustrup Mark.
Her er vi til ringridning på trillebør i stedet for hest og med kost i stedet for lanse. Privatfoto fra Toustrup Mark.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Alternativ boform giver mindre stress

De 26 familier i bofællesskabet Toustrup Mark hjælper hinanden med de praktiske ting. Det giver mindre stress

Midt imellem Aarhus og Silkeborg ligger bofællesskabet Toustrup Mark.

Det er et stort bofællesskab med 26 boliger og cirka 60 beboere.

Hver familie har sin egen lejlighed, der er meget forskellige i størrelse, og så har man en masse faciliteter og udenomsarealer, som beboerne er fælles om.

Beboerne hjælper hinanden med at få dagligdagen til at fungere, og de spiser sammen mandag til fredag klokken 18 i spisesalen. Alle voksne og skolebørn deltager i enten madlavning eller opvask. Det går på skift, så beboerne har kun én tjans om ugen.

“Det er sjovere, når vi hjælpes ad, og det betyder meget især for børnefamilierne, at de ikke skal ud at handle ind og lave mad hver dag. Det frigiver meget tid, og jeg tror, børnene kan mærke på os, at vi ikke er så stressede,” siger Lisbeth Simonsen, der bor på Toustrup Mark.

Hjælp med matematik

Alle deltager aktivt i fællesskabet og hjælper hinanden på kryds og tværs med de ting, man hver især kan bidrage med.

“Vi hjælper hinanden på mange måder: Passe børn, køre til fritidsaktiviteter, og hvis min datter ikke kan finde ud af matematik, kan jeg sende hende over til Johs, der er pensioneret matematiklærer,” siger Lars Adolfsen, der i ni år har boet på Toustrup Mark med sin familie.

Lisbeth Simonsen har også boet i bofællesskabet i mange år og er glad for, hvordan det fungerer.

“Jeg har lige hentet en ung pige, der arbejder på en grillbar 10 kilometer herfra, fordi hendes scooter var gået i stykker. Der er også altid nogen, der gider hente dig i byen, så du kan bare drikke løs og skal ikke tænke på at få en taxa. Det er mindre stressende for mig, når jeg ved, nogen henter mig. Der er også altid nogen, der gider spille rundbold eller gerne vil med til Thailand til vinter, hvis du spørger,” fortæller Lisbeth og tilføjer:

“Hvert år holder vi fastelavn og en uhyggelig Halloween-tur på markerne. Det er blevet et tilløbsstykke for børnenes venner, der gerne vil være med.”

Bofællesskabet holder åbent hus et par gange om året, hvor interesserede kan komme og deltage i en arbejdslørdag. Næste åbent hus er lørdag 7. oktober klokken 9-16. Dagen begynder med morgenmad, hvorefter man tager del i fællesarbejdet frem til frokostpausen. Efter frokost er der rundvisning på de mange værksteder og fællesbygninger, inden dagen slutter med en halv times powerpointshow med praktisk info.

Af hensyn til indkøb af mad må man gerne på forhånd henvende sig til 'Hej gruppen' på Toustrup Marks hjemmeside.

Arbejdslørdag på Toustrup Mark. Privatfoto.
Arbejdslørdag på Toustrup Mark. Privatfoto.

Publiceret: 01. Oktober 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt