Foto: Ritzau Foto/Jens Dresling
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

AGF-træner efter stort nederlag: Vi kender ikke vores besøgstid

FC Midtjylland var for stærke til AGF, erkender cheftræner Glen Riddersholm

Der var ikke noget at sige til, at AGF-spillerne og cheftræner Glen Riddersholm hang lidt med mulerne efter mandagens kamp hjemme mod FC Midtjylland. 

Midtjyderne vandt ganske overlegent opgøret 3-0, og nederlaget kunne sagtens have været større. 

Overfor TV3 Sport erkender Glen Riddersholm da også efter kampen, at man havde det svært mod topholdet. 

"I dag møder vi et meget stærkt FC Midtjylland-hold, som fuldt fortjent vinder. Vi mangler lidt individuel kvalitet i beslutningerne i dag. Vi skal kende vores besøgstid, og det gjorde vi ikke. De straffer os, og det må vi bare erkende," lød det fra den tidligere FCM-træner, som ikke var meget for at snakke fremtid. 

Riddersholm har kontraktudløb i sommeren 2018, men vil ikke tage stilling til, om han også er i AGF til den tid. 

"Det er et voldsomt spørgsmål her på kanten af et nederlag. Det er ikke noget, vi bruger tid på lige for nuværende. Det synes jeg heller ikke, hvis man tager situationen i betragtning, giver god mening," sagde han til TV3 Sport og så frem mod fredagens kamp mod Helsingør.

"Den skal vi vinde. Tre point kan lynhurtigt ændre billedet, for der er en enorm jævnbyrdighed midterholdene imellem."

Det var også en tydeligt skuffet Morten 'Duncan' Rasmussen, der mødte tv-stationens reporter efter slutfløjt.

"Vi er meget skuffede. Jeg synes egentlig, vi er bedre med, men vi laver nogle dumme fejl og er ikke selv skarpe nok. Jeg føler ikke, det er en 3-0'er, men vi må også bare tage hatten af for FC Midtjylland," sagde angriberen. 

Publiceret: 25. September 2017 21:10

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt