Arkivfoto: FotoTrine, vildmedfoto.dk
Arkivfoto: FotoTrine, vildmedfoto.dk
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

AGF-profiler om fyring: Forkert beslutning

Morten 'Duncan' Rasmussen og Martin Spelmann er ude med riven, efter det i dag kom frem, at Glen Riddersholm er fortid i klubben

Der er ikke meget til overs for ledelsen hos to af AGF's store profiler, efter det i dag kom frem, at holdets træner ikke længere hedder Glen Riddersholm. Ifølge BT har Morten 'Duncan' Rasmussen og Martin Spelmann begge udtalt, at de ikke er enige i fyringen. 

Morten 'Duncan' Rasmussen fortæller til BT, at han både er rystet og i chok, og at han ikke mener, at fyringen er den rigtige beslutning. Det bakker holdkammeraten Martin Spelmann op om. 

"Jeg lægger ikke skjul på, at jeg havde et rigtig, rigtig godt forhold til Glen Riddersholm. Vi havde en fantastisk tur hjem i bussen i aftes, og alt var godt efter vores store sejr, og det er altid rart, når man har lang tid til den næste kamp på grund af landsholdspausen. Men så får man denne her, og den er svær at sluge. Jeg ved ikke, om der nogensinde er en god timing på sådan en fyring, men jeg er utroligt ked af, at han ikke er her mere. I min verden er det en forkert beslutning at fyre ham. De dårlige resultater er ene og alene et ansvar, der ligger hos os. Om så de ansatte 10 trænere, er det ikke dem, der har spillet kampene. Vi har ikke præsteret, og derfor gør det ondt," siger Martin Spelmann til BT.

David Nielsen har første træning på mandag og skal lede holdet i den første kamp, når trænerens nu gamle klub Lyngby besøger AGF 16. oktober. 

 

Publiceret: 30. September 2017 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt