Anfører Pierre Kanstrup (forrest) takker AGF-fansene efter en kamp mod Hobro. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Anfører Pierre Kanstrup (forrest) takker AGF-fansene efter en kamp mod Hobro. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

AGF-anfører: Nu går vi efter Europa League - selvom det er unfair

Pierre Kanstrup synes, det er unfair, at AGF overhovedet kan nå en plads i Europa, men mener, klubben skal gå efter det

Sæsonens vigtigste milepæl blev mandag aften nået for AGF.

Klubben sikrede sig overlevelse i Superligaen, da Hobro med en sejr over Silkeborg slog fast, at AGF og Hobro ender som de to øverste hold Nedrykningspulje 1.

Det betyder samtidig, at holdene skal ud i playoff-kampe mod de to bedste hold fra den anden nedrykningspulje. Går alt vel, kan det hele ende med en kamp mod nummer tre eller fire i Mesterskabsspillet om deltagelse i Europa League.

Men først venter tre kampe i nedrykningspuljen, hvor AGF ifølge anfører Pierre Kanstrup skal sætte alt ind på at ende som etter.

LÆS OGSÅ: Klumme: To pissoir-mål og våde Europa-drømme

"Jeg tror på, at vi har så meget kvalitet, at vi nok skal få point i de tre sidste kampe. Når vi er ude af det dødsspil, skal vi gå efter at vinde puljen. Alt andet ville være forkert. Og jeg vil gerne tage skridtet videre for at provokere lidt: Når vi så har vundet den pulje, skal vi også gå efter den Europa League-plads, der er at spille om," siger Pierre Kanstrup til JP Aarhus.

Forsvarsspilleren stiftede selv bekendtskab med Europa League i 2016, hvor han sammen med sit daværende hold, SønderjyskE, var tæt på at ende i gruppespillet.

Han mener dog, det er unfair, at AGF - som strukturen er opbygget - kan gå ind og snuppe en Europa League-plads fra et af topholdene.

"Jeg synes, det er hamrende uretfærdigt for dem, der bliver nummer tre eller fire, at pladsen kan blive taget fra dem. Det er fedt, at der er noget at spille for os. Men samtidig er det langt ude, at et hold, der har spillet sig til fjerdepladsen, kan miste pladsen til et hold, der måske er blevet nummer syv. Det er på en måde tarveligt, men sådan er strukturen, og det må vi forholde os til," siger Kanstrup til JP Aarhus

dp

Publiceret: 17. April 2018 08:41

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus