Aase Hjort Hansens pengepræmie - om det bliver førstepræmien eller andenpræmien - skal gå til spisning for de ældre på Lokalcenter Vejlby.
Aase Hjort Hansens pengepræmie - om det bliver førstepræmien eller andenpræmien - skal gå til spisning for de ældre på Lokalcenter Vejlby.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Aase er nomineret til Aarhus Takker: “Hvis man kan hjælpe andre, så SKAL man”

Vejlbys ældre nyder godt af Aase Hjort Hansens store, frivillige engagement. Hun er nu nomineret til Aarhus Takker

Aarhus Takker
  • De nominerede er: Philip Nordstrøm, Henrietta Pedersen, Inge Lise Johansen, Steffen Max Høgh og Aase Hjort Hansen.
  • Dommerkomitéen og læserne kårer vinderen, som får 15.000 kroner. Resten får 3000 kroner
  • Stem fra 12. september på www.aarhus.lokalavisen.dk

Gennem 13 år har 75-årige Aase Hjort Hansen troligt arrangeret forskellige former for fællesspisning på Lokalcenter Vejlby, hvor hun tidligere var ansat som økonoma.

Den sidste torsdag i hver måned dukker 80-100 ældre borgere op for at spise to retter mad, høre musik og danse. Den tredje torsdag i måneden kan de ældre invitere familien med til spisning af en almindelig middag til rimelige penge.

Drivkraften bag det hele er vejlbygenseren Aase Hjort Hansen, som planlægger, bestiller varer og selv laver maden med et par hjælpere.

“Jeg kan jo godt lide at lave mad, gøre andre mennesker glade og at hjælpe de svage. Jeg har da engang spurgt mig selv: 'Hvorfor gør du det her, Aase?' Derefter så jeg alle de mennesker, som var så glade for det her. Så tænkte jeg: 'Nårh ja, det er derfor!' Jeg er også af den overbevisning, at hvis man kan gøre noget godt for andre, så skal man,” siger hun med tryk på 'kan' og 'skal'.

“Og jeg er bare heldig, at jeg stadig kan. Det er jo også vigtigt, at vi ældre holder os i gang,” fortsætter Aase Hjort Hansen, som desuden træner fire gange om ugen og står bag sankthans-arrangement, sønderjysk kaffebord, småkagebagning til julemarkedet og en hjælpende hånd i køkkenet på lokalcentret på juleaften.

Præmien går til de ældre

Da den garvede økonoma for 13 år siden besluttede at gå på pension, fandt hun ret hurtigt ud af, at hun ikke var færdig med at have sin gang på Lokalcenter Vejlby.

“Da jeg stoppede, var der ikke længere råd til, at man kunne lave den her slags fællesspisnings-arrangementer, som jeg jo allerede satte i gang, da jeg var ansat. Derfor blev jeg frivillig. Jeg kunne ikke have, at alt det, som jeg stod for og havde arbejdet op, skulle gå helt tabt. Desuden synes jeg generelt ikke, at der bliver gjort nok for de ældre og svage,” fortæller Aase Hjort Hansen, som er blevet indstillet til Aarhus Takker Prisen af sin datter, uden at hun vidste det.

“Det er da flot, at hun synes, at hendes mor er så meget værd. Jeg troede nu ikke på, at jeg ville ende som nomineret - og jeg regner nok heller ikke med at løbe med sejren. Jeg vurderer ikke selv min indsats så højt,” siger hun beskedent.

Hun har dog allerede besluttet, at pengepræmien - om det så er førstepræmien på 15.000 kroner eller den delte andenplads på 3.000 kroner - skal gå til spisning for de ældre.

Aarhus Takker

De nominerede er: Philip Nordstrøm, Henrietta Pedersen, Inge Lise Johansen, Steffen Max Høgh og Aase Hjort Hansen.

Dommerkomitéen og læserne kårer vinderen, som får 15.000 kroner. Resten får 3000 kroner

Stem fra 12. september på www.aarhus.lokalavisen.dk

Publiceret: 12. September 2017 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere