Pressefoto.
Pressefoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Aarhusiansk Rema 1000-kåret til den bedste i regionen

Rema 1000 i Frederiksgade i Aarhus har for nylig fået en flot anerkendelse

Mon ikke at smilene er ekstra brede hos de ansatte i Rema 1000 i Frederiksgade i Aarhus? I hvert fald blev butikken for nylig kåret til den bedste Rema 1000-butik i regionen ved det årlige købmand-møde. Det var en tydeligt rørt købmand Alexander Jensen, der på vegne af sit 35 mand store team modtog beviset foran flere hundrede Rema 1000-kolleger. Det oplyser Rema 1000 i en pressemeddelelse.

"Det er et øjeblik, som jeg stolt vil se tilbage på. Jeg har et fantastisk team, hvor alle arbejder flittigt og har det godt med hinanden, og kåringen vil styrke vores sammenhold endnu mere. Den vil gøre mine medarbejdere endnu mere motiverede. Og motiverede medarbejdere er ensbetydende med en bedre arbejdskultur, og så skaber vi i sidste ende også en bedre butik for kunden, og det er jo det, der er ideen med det hele," siger købmand Alexander Jensen i pressemeddelelsen.

 

En butik i konstant fremgang

Alexander Jensen har været købmand i Rema 1000 siden 2010, men overtog først købmandsposten i butikken i Frederiksgade i 2015. Fremover er målet for købmanden og hans team at blive ved med at forbedre sig, men drømmen om titlen som årets butik har nu fået ny næring.

"I Rema 1000 på Frederiksgade er der ikke langt fra idé til handling. Alexander Jensen og hans medarbejdere er et nysgerrigt og kreativt team, der aldrig låser sig fast på at gøre tingene på en måde. Når man hele tiden tænker ud fra, hvordan man optimerer og effektiviserer butikken, styrkes kundens totaloplevelse af butikken. Derfor fortjener hele personalet og de mange loyale kunder et stort tillykke," siger regionschef i Rema 1000, Klaus Pedersen, i pressemeddelelsen.

Rema 1000 har inddelt sine 299 butikker i Danmark i 11 regioner. Rema 1000 i Frederiksgade i Aarhus tilhører region 4, som kaldes Region Midt- og Østjylland og strækker sig fra Kjellerup til Silkeborg, Brædstrup, Horsens og Aarhus C.

jwh. 

Publiceret: 11. Oktober 2017 20:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere