Ild i flamingo-plader gav kæmpe røgsky over Aarhus

Seks håndværkere sendt til tjek efter brand på byggeplads Se flere fotos og video på Localeyes.dk

Østjyllands Politi modtog i dag klokken 09.35 en anmeldelse om brand på en byggeplads på Karen Blixens Boulevard i Brabrand.
Anmeldelsen kom fra en af håndværkerne på stedet, som opdagede branden og ringede 112.
Der var gået ild i flamingoplader, og det gav en meget tyk og omfattende røg, der kunne ses langtvæk fra. Heldigvis steg røgen lige op i luften og var derfor ikke til fare for folk i området, oplyser politiet.
LÆS OGSÅ: Bilist fra Højbjerg i kritisk tilstand efter ulykke på motorvejen
Håndværkerne på byggepladsen blev evakueret, og seks af dem blev kørt til tjek på skadestuen. De kom dog ikke umiddelbart noget til, oplyser politiet.
Brandvæsnet fik slukket branden indenfor cirka en halv time efter, den var blevet anmeldt.
Årsagen til branden er foreløbig ukendt.
Se flere billeder og video på localeyes.dk
 

Publiceret 08 January 2018 11:00

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV