Præsteklumme:

Lad de små børn..

Af
Af sognepræst Mette Charlotte Andersen

Fårup-Sabro

”Lad de små børn komme til mig”. Sådan lyder ordene, når vi bærer et lille barn hen til døbefonten for at lade det døbe.
De fleste forældre vil utvivlsomt gøre alt, hvad der står i deres magt for at give deres barn et så godt, trygt og problemfrit liv som overhovedet muligt.
Samtidig ved alle også godt, at uanset hvor meget vi forsøger, så er livet en størrelse, som vi ikke har fuld kontrol over. Vi kan klæde dem godt på til livet med en god opdragelse og sunde madpakker, men vi bestemmer ikke, hvilke glæder og sorger, der overgår dem.
LÆS OGSÅ: Præsteklumme: Når alt er tabt

Særligt i denne erkendelse af, at vi ikke er selv herre over alting i livet, kan vi få oplevelsen af at være bitte små skabninger i et uendeligt univers. Vi kan føle os magtesløse.
Der findes intet bedre sted at gå hen med denne magtesløshed end til Gud. Dåbens gave er et udtryk for, at vi med vores glæde, bæven, taknemlighed og bekymringer går til livets skaber og opretholder. Vi lægger det lille barn over i Guds hænder i en tro og fast tillid til, at Guds hænder er store nok til, at han kan rumme os hele livet igennem. Selv når livets lys engang bliver slukket. Selv da holder han os fast med sin kærlige hånd.
Det er for mig en meget stærk tanke: at uanset hvor meget godt eller skidt, der må komme, uanset hvordan livet arter sig, så har vi en Gud, der følger med os med sin kærlighed i alle livets forhold.

Publiceret 06 January 2018 08:00

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV