Modelfoto

Modelfoto

35-årig ville hente fodbold:

Overfaldet i tunnel af 6-7 drenge

15-årig dreng fra Tilst sigtet for at deltage i overfald på 35-årig mand

En mand på 35 år blev i går aftes overfaldet af en gruppe drenge i en tunnel på Tilst Skolevej  i Tilst.
Manden var ude at spille fodbold sammen med andre på boldbanerne i nærheden, da han bemærkede en dreng, som tog en af deres fodbolde og løb væk med den.
Den 35-årige mand løb efter drengen hen til tunnelen. Her stod en gruppe drenge, der overfaldt ham med slag og spark. Det oplyser Østjyllands Politi.
LÆS OGSÅ: 39-årig mand fra Tilst anholdt for røveri
Med hjælp fra vidner kunne politiet senere anholde en 15-årig dreng fra lokalområdet, som blev sigtet for vold mod fodboldspilleren.
Drengen nægter at have noget med overfaldet at gøre, oplyser politiet.
Den 35-årige mand kom lettere til skade ved overfaldet.
 

Publiceret 04 January 2018 12:00

SENESTE TV