Eksplosionsbrand:

Lavede pomfritter i nat - nu skal hun genhuses

22-årig kvinde prøvede at slukke ild i oliegryde ved at hælde vand på

Det gik rent galt, da en 22-årig kvinde fra Brabrand i nat lavede pomfritter på komfuret i sin lejlighed på Gudrunsvej.
Pludselig stod der flammer op fra olien i gryden, som kvinden forsøgte ved at slukke ved at hælde vand på.
Det er ikke lige måden at slukke en brand i olie, og der skete da også en mindre eksplosion, så ilden bredte sig.
LÆS OGSÅ: Mand blev trampet på og fik kraniebrud
Kvinden og hendes 19-årige bror skyndte sig ud af lejligheden og fik alarmeret de andre beboere i opgangen.
Branden blev anmeldt i nat klokken 00.55. Brandvæsnet fik slukket ilden, men lejligheden nåede at blive så brandskadet, at den er ubeboelig. Beboerne er derfor blevet genhuset, oplyser Østjyllands Politi.
jr

Publiceret 02 January 2018 10:30

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV